Ord i sand.pdf - Brønderslev Forfatterskole

More documents

Recommendations

Info

A som Ansjoser af Line Andersen, Danmark Hej, jeg hedder Lena, og jeg kan vel ligeså godt få det sagt med det samme: Jeg er jomfru, ja, faktisk har jeg aldrig kysset rigtigt med en dreng. Mine forældre ville nok kalde mig for en fornuftig pige, men helt ærligt så har jeg ligeså meget erfaring som et uåbnet køleskab. Den historie, jeg vil fortælle, er en historie der måske ikke burde fortælles. Men jeg kan lige så godt bide i det sure æble og begynde. Det skete i den første uge på gymnasiet. Jeg gik på den slidte gang sammen med min bedste veninde siden en dag 1. klasse, Sarah, - pludselig stoppede jeg op, naglet til stedet. Der stod han med sit pjuskede, lidt fedtede hår, stramme cowboybukser og en knald grøn T-shirt, der matchede hans øjne perfekt: Min drømmefyr. Han sendte mig et enkelt blik, og mit hjerte smeltede, som den grønlandske indlandsis udsat for global opvarmning, pludselig blev jeg forfærdeligt bevidst om min 16-årige krop med den lidt for store delle på maven og den alt for kedelige leverpostejsfarvede frisure. Og i det kvarte sekund vores øjenkontakt varede, var jeg blevet så rød i hovedet, at en højmoden tomat ville have set bleg ud ved siden af. Sarah kiggede overrasket på mig, hun grinede stort: ”Hvad var det, Lena? Har man fundet sig en fyr?” Jeg kiggede desorienteret på hende, ”Hva’? En fyr? Naa-ha-hej!” hostede jeg på den mindst overbevisende måde, det overhovedet kunne gøres. Hun smilede endnu større og begyndte at hoppe rundt om mig i sin egen lille krigsdans, alt imens hun messede: ”Lena er forelsket, Lena er forelsket, Lena er forelsket i… i…? Hvem fanden var det egentlig, du savlede over?” Hendes smil stivnede, og hun stoppede brat sin lille dans. ”Jeg savlede aldeles ikke” mumlede jeg surt og tørrede diskret det lidt indtørrede spyt, jeg havde under min mund væk. ”Og jeg ved heller ikke hvad han hedder! Og desuden er jeg ikke forelsket” fortsatte jeg lavt, nærmest bare til mig selv. ”Men du synes, han ser godt ud,” sang hun drillende ind i mit øre. 105
”Jeg synes, han ser sød ud,” rettede jeg hende og begyndte at gå hen mod kantinen. Hun stod lidt og godtede sig over, at der endelig var noget, hun kunne drille mig med, men opdagede så åbenbart, at jeg var gået og skyndte sig efter mig. Sarah havde brugt de sidste uger af 9. klasse til at voldsnave det meste af områdets nogenlunde lækre fyre og var derefter bare fortsat i Italien med en eller anden 20-årig tjener. Det var også hende, der allerede i 3. klasse fandt ud af, at drenge var okay, og at drengelus kun var en myte. Hun havde udnævnt sig selv til min dating-guide, da hun mente at have erfaring nok for os begge. ”Han går i 3. g,” annoncerede hun, mens hun smøg sin tynde krop ned ved siden af min halvfede røv på bænken. Jeg ignorerede hende og vendte i stedet min opmærksomhed mod min ansjosmad med salat. Da han i det samme kom gående forbi, slugte jeg et alt for stort stykke af min mad i et mislykket forsøg på ikke at se grovædende ud. Det sved i halsen, og mine øjne løb i vand, mens jeg kæmpede mod trangen til at hoste, sendte jeg ham et stort smil, han sendte mig et blik og så undrende på mig. ”Anders, kom nu,” råbte en af hans kammerater, og han gik. Han hedder Anders, Anders, Anders, Anders. Jeg drejede mig mod Sarah, hun sendte mit smil et blik og lå så flad af grin over bordet. Jeg fik bange anelser og kørte forsigtigt tungen hen over mit smil, og der, lige midt på den ene fortand sad et enormt stykke grønt salat. Allerede inden jeg havde lokaliseret den lille grønne katastrofe, følte jeg en ekstrem lyst til at grave mig ned eller som en struds stikke hovedet i jorden, så ingen så mig. Jeg kradsede surt i det med min negl og vendte mig mod Sarah, der stadig hulkede. Hun så op på mig med tårer i øjnene og prøvede tydeligvis at tage sig sammen. ”Du … Du …” Hun gjorde en krampagtig bevægelse som for at illustrere min mislykkede salat-scoring og knækkede så fuldstændig sammen igen, mens hun hikkende forsøgte at sige noget i stil med: ”Ik’ fair” Nej, det var bestemt ikke fair. Så jeg rejste mig og gik. ”Jeg kan lige så godt gå i kloster med det samme, jeg finder aldrig en fyr,” tænkte jeg. Hele dagen gik jeg og håbede på at se ham igen, så jeg kunne rette op på mit lille fejltrin, men han var som sunket i jorden. Jeg drømte om ham om natten, fantaserede om, hvordan han ville komme hen til mig: ”Lena, jeg ser dig hver nat i mine drømme, jeg vil kun være sammen med 106 dig” ville han sige, og tage ømt om mig. En monoton banken på min tinding vækkede mig fra min dagdrøm. ”Hvor var du, lille drømmer? I armene på Anders?” bankede Sarah videre med sin blyant, mens hun lavede et lille enmandsskuespil for to med lidt kyssen og krammen. Som i trance gik jeg ud på gangen, og med kun en ting i tankerne glemte jeg at se mig for. Jeg skreg og tabte alle mine ting på gulvet. Jeg var gået lige ind i Anders. ”Hey, hey, lille ven, jeg tager jo ikke livet af dig,” smilede han til mig og bøjede sig ned for at hjælpe mig med at samle bøgerne op. Jeg havde allerede bøjet mig ned for at skjule en farve på mit ansigt der ville have gjort enhver højtstående kommunist stolt. Han sendte mig et lille, højst <strong>sand</strong>synligt medlidende smil og klappede mig på skulderen. Så gik han igen. Jeg sukkede efter ham og vendte mig med et smil om mod Sarah, der stod og hoppede og dansede. Hele dagen gik jeg rundt med et smørret smil om munden. Hele tiden havde jeg en ekstrem lyst til at huje og råbe til alle mennesker: ”HAN RØRTE MIG”, men tog mig i det, da det nok sjældent er den bedste måde at stifte nye bekendtskaber på en ny skole på, i det hele taget er det ikke fedt at gå rundt og ligne en ged, der er ved at gumle den første forårsblomst i sig, det er ikke det, der giver det bedste indtryk, men hvad, man er vel forelsket? Ved frokosten sad jeg sammen med Sarah ved et af kantinens borde. ”Nåh, hvordan har du så tænkt dig at gå i gang, din lille Afrodite?” spurgte hun nysgerrigt. ”Hva’ snakker du om? Gå i gang?” Jeg så spørgende på hende, men fornemmede, at en længere prædiken var på vej. ”Vi skal i gang med at lægge planer for din store scoring af Anders fra 3. g!” smilede hun lusket med alle sine hvide tænder, og vi gik i gang med at lægge en slagplan for, hvordan jeg kunne få ham til at lægge mærke til mig, vores detaljerede omhu ville have været en general fra forsvaret værdig, men uheldigvis var det her langt værre end krig. Det ville jo virke lidt påfaldende, hvis jeg blev ved med at bumpe ind i ham på gangene. Og sådan begyndte det store arbejde. Interesser var kodeordet på denne Mission: Love. Det kunne fandeme ligeså godt have været mission-fucking-impossible. Undskyld jeg bander, men sådan noget skal ud engang i mellem, for at man kan være et velafbalanceret menneske. Vi søgte på Internettet, stalkede ham rundt på skolen, 107
Page 1 and 2:
De 35 noveller i denne bog har det
Page 3 and 4: ORD I SAND 35 noveller skrevet af s
Page 5 and 6: Sukkerdød af Tone Gjesdal Bjørnda
Page 7 and 8: ”Og hva så?” ”Kan jeg få? K
Page 9 and 10: Steen var hjemme sent på eftermidd
Page 11 and 12: manliga rösten i salen. Hon nickad
Page 13 and 14: - Flåt… hasplade han ur sig då
Page 15 and 16: Spindelvev i vinduskarmen af Heidi
Page 17 and 18: melsk, alle tanker om det vonde som
Page 19 and 20: org for mere end 600 år siden. Ja,
Page 21 and 22: hendes far inviterede det meste af
Page 23 and 24: Jag är en skam för människosläk
Page 25 and 26: för att lämna henne ifred. ”Vi
Page 27 and 28: Hun gikk rundt svingen og opp på h
Page 29 and 30: del af en klike. Sarah startede i m
Page 31 and 32: De falne af Anders Nordli Knudsen,
Page 33 and 34: vi først snakker om det, så var j
Page 35 and 36: Det nøgne skrig fra skoleklokken f
Page 37 and 38: Isklumpen af Lisa Jagemark, Sverige
Page 39 and 40: en av sina fiender. Hon drog efter
Page 41 and 42: som ham, likevel kunne han ikke se
Page 43 and 44: heller inte den som gav upp så lä
Page 45 and 46: Det perfekte menneske af Kim Stig A
Page 47 and 48: aldrig rigtigt sagt mig noget, men
Page 49 and 50: ekymret bestemor. Han måtte ringe
Page 51 and 52: men sikkert rant ut av ham, og han
Page 53: are på hovedet. Tom fumlede så me
Page 57 and 58: ”Jeg tænkte, at vi kunne synge
Page 59 and 60: ”Gjør vel ikke det,” sa han me
Page 61 and 62: Insomnia af Kim Brander Lund, Sveri
Page 63 and 64: mycket som förtjänade stryk efter
Page 65 and 66: også løftes opp. Hun ser rett i
Page 67 and 68: Selvbiografi af Maja Damgaard Chris
Page 69 and 70: de vals igennem mig. Jeg følte mig
Page 71 and 72: ”Tor påstår att han är starkar
Page 73 and 74: svullna ögon efter timmar av sörj
Page 75 and 76: Bellas rum. Varsamt vecklade han up
Page 77 and 78: ten, hvor de tillot seg å være us
Page 79 and 80: henne med en ny styrke som vokste s
Page 81 and 82: doren utanför gäspade det och str
Page 83 and 84: Guttegreier af Emilie Brunsgård Ek
Page 85 and 86: Jack la en hånd om munnen hennes.
Page 87 and 88: sin mørke jakke. Det passede slet
Page 89 and 90: de smil og blikke. De bærer også
Page 91 and 92: fenomen? Det kunde också vara ett
Page 93 and 94: så om jag räknat allting rätt, s
Page 95 and 96: mer manndige trekk som for eksempel
Page 97 and 98: Vampyrens tåre af Thomas Bybjerg B
Page 99 and 100: Hun åbnede pungen ”Tag den sedde
Page 101 and 102: om at kunne snakke med et andet men
Page 103 and 104: söker i all desperation skapa abso
Page 105 and 106:
döden döden döden döden döden
Page 107 and 108:
Inger och bakom henne skymtade rekt
Page 109 and 110:
Hendene fingret febrilsk med en sva
Page 111 and 112:
Vid Sjömagasinet såg jag anlednin
Page 113:
Clairvoyante Struds ret. Det ville
show all

Ord i sand.pdf - Brønderslev Forfatterskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?