Ord i sand.pdf - Brønderslev Forfatterskole
Ord i sand.pdf - Brønderslev Forfatterskole
Ord i sand.pdf - Brønderslev Forfatterskole
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Det perfekte menneske<br />
af Kim Stig Andersen, Danmark<br />
Det lyse mørke brændte inde i hans nethinde. Farverne i den lille tomme lejlighed<br />
dansede rundt, imens de samtidig stod fuldstændig stille. Der var en<br />
råbende ro, den skreg for mine ører. Det var ikke tinitus, det var skrig fra den<br />
mørke lejlighed.<br />
Der var en altgennemtrængende stank i lejligheden. Affald lå fordelt i<br />
bunker. Så man nærmere på de små bunker rundt omkring på gulvet, var de<br />
dog som isbjerge. Man kunne tydeligt se at der var beskidt ud fra toppene,<br />
men nedenunder kunne man se en ubalance i et sindets hav. Jeg lå på gulvet,<br />
jeg havde ikke orket at trække mig op i sengen. Sengen var ond! Det var spild<br />
af liv at sove, derfor holdt jeg mig vågen, gik rundt i min lejlighed og hørte<br />
høj musik, så underboerne bankede i loftet. Engang var politiet kommet for<br />
at få mig til at skrue ned. Men nu var jeg så udmattet, at jeg havde lagt mig<br />
her på køkkengulvet! Nej, jeg kunne ikke ligge her. Jeg måtte ud i byen. Jeg<br />
kom der sjældent, jeg kunne ikke lide at være der. Der var så mange mennesker,<br />
mennesker er ubehagelige. De skifter sindstilstand så hurtigt, det<br />
kunne jeg ikke følge med i, først glad og så sur, så var det meget bedre at<br />
være alene.<br />
Jeg bevægede mig ned af trappen, og den grønne farve stank af råd og<br />
sygdom. Da jeg kom ud på den store gade slog den mørke farve mig i ansigtet.<br />
Det var et anden mørke end det oppe i min lejlighed, det var et ondere og<br />
ildevarslende mørke. Jeg bevægede mig med langsomme skridt ned til parken.<br />
Der var så stille. I parken var en lille sø, den var helt fuld af andemad<br />
der kæmpede sig frem og så småt havde overtaget den blanke blå overflade.<br />
Ænderne svømmede rundt, de ville heller ikke lade sig overgive til den tunge<br />
nat.<br />
Månen sad så alene oppe på himlen og kiggede ned på denne plet. I lysene<br />
fra de opstillede lanterner jævnt fordelt i parken, kunne jeg se en anden<br />
sjæl komme gående. Det var en ung kvinde. Hun gik som en skygge i lyset.<br />
En ond skygge. Noget af det ondeste og mest frygtindgydende jeg nogensinde<br />
havde set i mit liv. Hun var en djævlens disciple, jeg kunne se det i hen-<br />
87