Ord i sand.pdf - Brønderslev Forfatterskole

Vampyrens tåre
af Thomas Bybjerg Brock, Danmark
Det er nu en måned siden, jeg døde. Jeg hader mit liv. Det lyder så godt, når
du får det tilbudt. Udødelighed, kolossal magt og overmenneskelige kræfter,
men sikke en pris at betale. Som jeg står der i døråbningen, mens de første
stjerner begynder at dukke op, er der intet, jeg længes mere efter end at se
solen, den vidunderlige ildkugle, der bringer liv til jorden. Åhh, at se en solopgang,
skæringspunktet mellem nat og da, hvor lyset trænger mørket på
flugt, og alting begynder at vågne og summe af liv. Jeg kigger ned på trappestenen
under mine fødder og sætter mig for at tænke den sidste uges tid
igennem.
Tom tyrede til bolden med sin ketsjer. Hans ansigtsudtryk var arrigt. Jeg slog
den lille gule bold tilbage med et blødt slag, der matchede mit smil. Han
hamrede den hidsigt retur til mig. Den var let at tage, han kunne ikke sætte
sine slag ordentlig, når han var vred.
”Hvad er der galt?” spurgte jeg med en så høflig tone, at det grænsede til
at være ubehøvlet.
”Du ved udmærket, hvad der er galt.” Hans stemme var lav og tør som en
ørkenvind. Hans slag fik bolden til at hvisle hen over nettet.
Han havde jo ret. Jeg vidste udmærket, hvad han talte om; men ifølge spillets
regler skulle jeg jo spille uvidende.
”Nej, jeg har ikke den fjerneste anelse om, hvad du taler om.” Det skader
jo ikke at smøre tykt på.
Jeg skød igen bolden over til ham.
”Ham din nye forretningspartner, der er noget ved ham. Hvad end den
handel går ud på, så ligger der et eller andet skummelt bag. Jeg mener det:
Lad være med at indgå aftaler med den fyr. Hvorfor taler han for resten med
dig? Hvorfor ikke direktøren? Du kan trods alt ikke træffe beslutninger på
firmaets vegne, vel?” Han lød faktisk ret nervøs. Og hans slag bar heller ikke
præg af vrede længere, snarere svækkelse. Hans ketcherarm rystede, og så
vidt jeg kunne se, så lagde han kræfter i slaget.Trods det kom bolden kun lige
191