Ord i sand.pdf - Brønderslev Forfatterskole

des øjne. Hun lignede alle andre kvinder, men det var, som om hun havde en
mørk aura, der fik bremset lyset fra lanternen, så der blev mørkt i en stor
omkreds, der hvor hun gik.
Jeg gik forbi hende. Hendes duft sneg sig ind i mine næsebor med stille
listige skridt. Det var en duft af Chanell, men også en duft af død. Som en
narkose. Hvis jeg intet gjorde ville jeg snart synke sammen. Død her i parken.
Det måtte ikke ske. Det skulle ikke være en kvinde, der tog livet af mig,
aldrig nogensinde. Jeg tog en halvstor sten der lå nede ved bredden af søen.
Jeg gik hen og hamrede den ind i bagsiden af hendes hoved. Blodet løb ned
ad hendes hoved, da hun sank ned på jorden. Hun faldt først ned på knæ og
lagde sig så ned på siden. Det var, som om jeg nu kunne se helt klart. Lyset
blev stærkere, ligesom det var dag. Jeg lod mit blik flyve fra højre til venstre,
og så fik jeg øje på en gammel dame med en lille puddel på den anden side
af søen. Hun vendte sig hurtigt om og gik ind i det bebyggede område igen.
Hvidt! Alt var hvidt. Gulvet var hvidt, loftet var hvidt, væggene var hvide.
Manden overfor mig sad i en kridhvid kittel. Det brændte i mine øjne, jeg
havde aldrig set noget så hvidt og rent.
-Noah er navnet? Er det ikke? Jeg nikkede og prøvede at undgå øjenkontakt
ved at kigge op på væggene.
-Mit navn er Lars Holm, og jeg skal være din ansvarshavende og ven her
på institutionen.
Jeg kiggede på ham. Han var skaldet, og brugte store briller. Hans grønne
slangeøjne blev forstørret igennem brilleglasset, og han så ud, som om
han kom fra en anden dimension.
-Ved du hvorfor du er her? Noah
-Nej
-Ja, men du kom jo til at slå denne kvinde ihjel. Men hvorfor?
-Hun var ond! hviskede jeg.
-Hvorfor var hun ond?
-Hun lugtede ondt!
-Hun lugtede ondt? Lars hævede øjenbrynet så hans store briller var ved
at falde af! Hvordan gør man det?
-Hun var ond!
-Jaja, det har jeg forstået, men hvorfor var hun ond?
-Hun var ond!
-Ja, men hvorfor?
-Hun var ond!
88
- Jeg opgiver!
Han rejste sig og gik hen til døren og åbnede den. Der stod en mørkhåret
kvinde. Han sagde til hende, at jeg havde brug for at hvile lidt. Men jeg følte
mig frisk, mærkelig nok da jeg kun havde sovet ganske lidt.
Kvinden kom hen til mig og bad mig om at følge med. Vi kom ud på en
lige så hvid gang, kun afbrudt af falske palmer. Vi gik et langt stykke ned ad
gangen, hvor jeg blev lukket ind i et rum. Der var intet andet end en seng,
der stod op af væggen. Jeg gik lige så stille ind da døren blev lukket og låst.
Jeg satte mig på sengen, der var ikke nok plads til, at jeg kunne lægge mig
på gulvet. Hvad var det for nogle onde mennesker? Jeg kan ikke ligge i den
seng, senge er ondsindede!
Som jeg sad der kunne jeg mærke, at dynen rejste sig op bag mig og lagde
an til et kvælertag. Jeg rejste mig hurtigt op. Tog fat i dynen, og hev betrækket
af den. Jeg rev betrækket over.
Og kæmpede med dynens indmad. Det var heftig kamp. Endelig fik jeg
hul på dynen, men den udførte et sidste angreb ved at sende en brændende
tåge af fjer i mit ansigt, jeg kunne intet se, og da tog sengen og sparkede mig
så jeg slog hovedet ind i væggen. Det blødte let fra mit hoved. Og der landede
nogle dråber på lagenet. Det vækkede åbenbart lagenets blodtørst. For
det rejste sig som en cobra. Og ventede på at sætte sit bid ind, da Lars kom
ind. Så faldt den sammen.
-Så er det tid til at du skal gå en tur ude i indergården! Og så må du gerne
behandle vores ting ordentligt, vi tager pengene fra din konto!
Indergårdens mure var røde, der var støvet jord som underlag, og et par planter
var sat lidt omkring, de var angrebet af bladlus, så de var nok levende.
Ved muren stod der nogle paller. Der var en dreng, der gik rundt og flyttede
dem ind i køkkenet. De var ikke ligefrem godt placeret for man skulle ikke
være særlig adræt for at hoppe op på pallerne og så over muren.
Der skulle ikke så meget beslutsomhed til at bestemme sig for at løbe over
og hoppe over muren. Jeg kunne høre en alarms røde skrig inde fra gården.
Jeg spænede ned imod havnen, jeg vidste egentlig ikke hvorfor! Bag mig
hørte jeg sirener. Jeg kunne også se, Lars bag ved mig.
Jeg løb ind over en tankstation. En politibil kørte over og blokerede
udgangen, så jeg tog og sprøjtede benzin efter politibilen. Samtidig kastede
jeg en tændstik, der gik ild i bilen, og da politimændene prøvede at åbne
dørene til deres bil slikkede flammerne indersiden af bilen, og de brændte op
som heksene til sankt hans. Det var egentlig et ret flot syn, flammer havde
89