Ord i sand.pdf - Brønderslev Forfatterskole

Selvbiografi
af Maja Damgaard Christensen, Danmark
Pludselig var han bare dér midt i farvevrimlen. Om han virkelig var virkelig,
var på det tidspunkt usikkert, men jeg så ham foran mig som en strålende lys
engel, og jeg så varmen strømme ud fra ham. Himlen skiftede farve og fik
de smukkeste røde nuancer, jeg nogensinde har oplevet, men midt i den
intense scene dukkede en anden skikkelse op nær englen. Idet han kom, blev
himlen oprørt. Lille og grim stod den sorte figur og betragtede tingenes gang
fra et hjørne, men i takt med at min smukke engel igen begyndte at fylde
mere i mine tanker, og den mørke skikkelse mindre, skiftede himlen atter og
bød nu på skønne naturlige blå farver bag skyerne. Den grimme lille mand
blev imens i periferien, hvorfra han kastede mørke skyer over horisonten.
Jeg rejste mig op i toget for at komme ud på toilettet. En ubehagelig bevidsthed
nærmede sig mit sind, så jeg måtte have mig et nyt kick. Englen, som sad
på sædet i den anden side af gangen, forhindrede mig deri.
”Hej.” Hans udstråling var så stærk, at jeg et øjeblik overvejede at tage
ham med hjem og placere ham midt i min stue for at bruge ham som lys- og
varmekilde.
”Du kigger meget på mig.” Lyden af hans omsluttende stemme gjorde
mig høj igen. Jeg satte mig overfor ham, lukkede øjnene og lod mig glide
med følelsen, som tog mig med ud på en vidunderlig forestilling om englen
og mig selv. Togets uregelmæssige, men blide gyngen hjalp min krop ud at
flyve.
”Hvad hedder du?” Hans faste stemme rev mig tilbage til toget.
”Eva.” Virkeligheden gav mig kvalme. Jeg skyndte mig ud på wc’et. Efter
stort besvær i det bumlende tog kunne jeg igen svæve ind på sædet overfor
englen.
”Hvor er du på vej hen?” Søde, blide engel.
Jeg var på vej til Horsens. Jeg havde et møde med en vigtig ”forretningsforbindelse”,
som vi plejede at kalde ham. Forretningsforbindelsen var en lille
131