26.09.2013 Views

Ord i sand.pdf - Brønderslev Forfatterskole

Ord i sand.pdf - Brønderslev Forfatterskole

Ord i sand.pdf - Brønderslev Forfatterskole

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Sorte streger

af Mette Graah, Danmark

Skarpt optegnet sort eyeliner, tykt lag pudder, afbleget hår. Opfundet i syvende

klasse. Overraskende effektivt. Siden da er det hængt ved. Mit navn er

Maria. Og jeg har slået et menneske ihjel.

De har det alle sammen. Selv Kasper. Alle som en har de et eller andet, der

bare gør dem tusindfold bedre end hende. Følelsen af ikke at slå til har aldrig

ramt dem – berettiget. Men hun har erkendt sine svagheder. Hendes ildelugtende

armhuler, den stinkende personlighed. Når hun griner sammen med

dem, er det fordi, hun kender kunsten at snakke efter munden. De kommer

med oplægget. Smiler. De ved, de har sagt noget morsomt. Hun smiler tilbage.

Gentager deres ord, men kamuflerer dem så godt, at de ikke umiddelbart

genkender deres egen stemme, men alligevel lugter det, hun beskriver, som

deres fars frikadeller. Velkendt, men tilsat noget nyt. Paprika måske. Det er

lige før, de synes, det er sjovt. Griner. Høfligt. Den falske samhørighed, trygheden

ved at være sammen med en anden, der næsten synes, man er sjov at

snakke med, kendetegner hendes sociale liv. Men det er ikke nok. Ikke for

hende. Hun vil elskes. Rigtigt. Hun vil være Julie. Hun vil have, at hendes

helt egen Romeo kommer og redder hende fra katastrofen, der står på spring

bag det påklistrede Dukke Lise-smil. Hun vil have, at nogen kan huske hendes

navn.

”Bagerste række, i den grønne trøje, ja dig! Vil du være så venlig at læse

op?” Hun sukker. Sådan er det altid. Ingen kender pigen, der gemmer sig bag

planten på bagerste række. Ingen ville bemærke, hvis hun forsvandt. Hun har

aldrig eksisteret. Der er ikke nogen objektiv virkelighed, kun den virkelighed,

der findes inde i folks bevidsthed. Der har hun aldrig haft hjemme.

Alle ønsker at blive husket efter døden. At gøre en forskel. Forandre verden.

Hendes mormor sagde engang, at det ikke handler om at ændre livet for

alle mennesker på hele jorden. Bare man har gjort en forskel for et enkelt

menneske, vil man leve videre efter døden. Hun ved ikke, om hun tror på

Gud og himlen og alt det der hurlumhej, men hun tror på livet.

65

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!