Den gørende tekst

Gøren Sigen
Handlingsforlængelse Handlingsstandsning
Enkelt udtryk Bearbejdet udtryk
Spontant Planlagt
Mundtligt Skriftligt
Handlingsorienteret Vidensorienteret
+kontekstindfældet -kontekstindfældet
Fig. 1
I specialets talehandlingsteoretiske afsnit skal især det første og de to sidste par under udførlig
behandling idet jeg antager at de kan beskrives som definitoriske, mens de andre tages med som
redegørelsens prototypiske klangbund. Hist og her vil der dog også falde kommentarer om dem.
Genrehistorisk diskussion
Yderligere et begrebspar som kan tilføjes dikotomien i fig.1, finder man hos Platon og Aristoteles,
nærmere betegnet i deres undersøgelser af en grundlæggende udsigelsesmæssig distinktion som
siden udgjorde grundlaget for den specifikt genreteoretiske romantiske betegnelse ‘epik, lyrik og
drama’. Den antikke distinktion går under navnet ’diegesis-mimesis’, og det er dette begrebspar
som vil udgøre sporet i den følgende diskuterende gennemgang hvis mål ikke er genrehistorisk
redegørelse, men, i overensstemmelse med specialets tese, sprogpragmatisk afklaring. Af den grund
vil gennemgangen ikke byde på substantiel genreteori (for hvilken sprogpragmatisk afklaring dog er
en forudsætning). Trods dette vil diskussionen ud over Platon og Aristoteles runde så markante
genreteoretiske skikkelser som Friedrich Schlegel, Johan Wolfgang von Goethe, Käte Hamburger,
Mikhail Bakhtin og Gérard Genette.
12