Den gørende tekst

tekster kan nemlig nu sammenlignes direkte med tekster fra kategorien ikkefiktion+realisme og
herigennem få beskrevet deres realismestatus. Dermed udmåles tekstlig realisme i virkeligheden
sådan:
Det kernesproglige
forlæg
Eksemplifikation
Ikkefiktiv og
urealistisk tekst
Ikkefiktiv og
realistisk tekst
Sammenligning
Fiktiv og
realistisk tekst
Fig. 4
Fiktiv og urealistisk
tekst
Med denne fremstilling har jeg nærmet mig Widell der jo anførte at litterær realisme er ”udtryk for
en empirisk sammenligning af tekster”. Med begrebet om det kernesproglige forlæg som ikke findes
hos Widell, holder jeg dog fast i ét samlende parameter for udmålingen af realisme og åbner ikke,
som Widell, op for indtil flere bindestregs-realismer.
Sammenligningen af tekstlig realisme med skulpturel realisme hjalp med til at forklare
forskellen mellem indvendig og udvendig lighed, men den kan også anskueliggøre en væsentlig
forskel: Mens marmorbusten af Napoleon kun kan bestemmes som i en eller anden grad realistisk
for så vidt den ikke blot er en tilfældig, hvilket principielt er muligt, men en intenderet eftergørelse
af mennesket Napoleon, så spiller intentionen ikke den samme rolle i forbindelse med tekstlig
realisme. I kraft af det kernesproglige forlægs totalitære status kan sprogbrugere der ønsker at ytre
talehandlinger som i en eller anden grad er forståelige, nemlig ikke undgå at intendere lighed med
det kernesproglige forlæg. Hvis ligheden (eller eksemplifikationen) blot var tilfældig, som hvis
lyden fra en kat der mjaver synes identisk med et barns råb på sin mor, er der ikke tale om sprog.
Intentionen om at bruge sproget er simpelthen sammenfaldende med intentionen om at opnå lighed
med det kernesproglige forlæg; kun for så vidt man nægter eller, som katten, ikke magter at
anvende sproget på dets offentlige betingelser, kan man undgå at intendere lighed med det
kernesproglige forlæg.
75