Den gørende tekst

definition tenderer mod den tømte kontekst. Da implikaturer altid tilsigter præcision, dvs. opfyld-
ning af tendentielt tømte kontekster, er fiktion dermed langt mere åben for forskellige implikatur-
dragninger end kontekstindlejret gøren, og det åbner for spørgsmål a la: Kan selv klassiske fiktions-
tekster læses som ikkefiktion? Er det fx rimeligt at læse Martin Andersens Nexøs Pelle Erobreren
som en ikkefiktiv og handlingsorienteret tekst som opfordrede til at forbedre de fattiges vilkår?
Svaret på det spørgsmål er at en stor gruppe tekster kan læses på flere måder – Pelle Erobreren kan
fx også læses som en fiktiv og vidensorienteret tekst – og at modtageren må medregne konteksten,
uanset hvor sparsom (“tømt”) den er, sådan at overfortolkning undgås. 54
Typisk vil der dog ikke være forvirring omkring en teksts fiktivitet; det sikrer konventionen
(der typisk omgærder fiktive tekster): Tekstomslag, anvendelse af bestemte udtryk, jargoner og
personskabeloner, metaforik, rytme osv. vil som regel hjælpe til uden videre at se en tekst som
fiktiv. Også her er der imidlertid undtagelser. Fx er den danske salmedigter Thomas Kingos
allegoriske lejlighedsdigt De Fattiges udj Odensee Hospital udstyret med et mangefold af konventionelle
fiktionstræk, herunder allehånde stilfigurer og versificering, men disse konventionelle
signaler annulleres af at der faktisk refereres og af at prædikationerne kan efterprøves og dømmes
sande eller falske således at digtet i sidste ende, dvs. efter identifikationen og fortolkningen af det
allegoriske niveau (se note 54), er en yderst konkret ikkefiktiv, diegetisk og gørende bøn. 55
Alle disse nuancer til trods kan man dog konkludere at mens gøren er definitorisk ikkefiktiv,
kan sigen være såvel fiktiv (eksemplet fra Nordkraft) som ikkefiktiv (fx ethvert mødereferat).
Sigens prototypiske frihed i forhold til fiktionsdimensionen er en følge af den tendentielle frihed i
forhold til konteksten; gøren er omvendt bundet til konteksten og følgelig ikkefiktiv.
54 Overordnet må man sige at en tekst må indeholde et allegorisk niveau hvis den skal kunne implikatur-oversættes fra
fiktiv og sigende til ikkefiktiv og gørende. Allegorien er nemlig udtryk for at en teksts overflade er en række symboler
som dækker over noget andet, og dette andet kunne evt. være gørende. Et middel til at undgå overfortolkning af fiktive
tekster er dermed en teoretisk velfunderet litteraturanalyse der med stor sikkerhed kan identificere et allegorisk niveau
hvis det er der.
55
Ifølge Peer E. Sørensen og Eira Storstein er der tale om “et versificeret bønskrift til kong Christian V om forholdene
på Odense Hospital. […] Kingo bad om, at hospitalet måtte blive løst fra sine forpligtelser overfor militæret og i stedet
koncentrere sig om dets egentlige opgaver.” (1999:98)
68