Den gørende tekst

er gørende. At der ingen markeringer er af afsenderen i teksten, får modtager til, støttet af tekstens
gennemgående entydighed, at slutte sig til at udsigelsen er diegetisk.
Gørende tekster er imidlertid kun prototypisk diegetiske, og det skyldes at det trods alt ikke er
afgørende for en talehandlings handleforlængelse at modtageren er på det rene med afsenders
identitet. Afsender kan, billedligt talt, tager en maske på – i forbindelse med reklamer kan det
ligefrem være en del af idéen. Sådan er det fx i det allerede citerede slogan for Star-øl og i reklamen
for ejendomsmæglerkæden Home hvor den tidligere fodboldspiller Preben Elkjær udtaler:
Der kan godt være højt til loftet, selvom man bor i lejlighed
Ud fra konteksten (reklamebrochure, vinduesreklame, tv-reklame) er det klart at udtalelsen skal
stille Home i et så godt lys at modtageren føler sig tiltrukket af netop denne ejendomsmæglerkæde.
51 Elkjærs udtalelse skal altså via implikaturdragning tolkes som noget i retningen af “Home
har blik for din og din boligs særegenhed” og i sidste ende som “Vælg Home som
ejendomsmægler!”. Da Elkjær næppe er identisk med Homes bagmænd, men er hyret som
trækplaster, kan han siges at maskere den egentlige afsender, men den således mimetiske udsigelse
vil ikke forhindre en mulig efterfølgende købs-handling fra modtagers side.
Nu kunne man måske indvende at modtager ved at drage implikaturen kommer frem til at
identificere den diegetiske afsender som ellers har været skjult bag den mimetiske, at man altså
“sletter Elkjær som udsiger” ved at drage implikaturen. Selv om dette måske er tilfældet her, er det
ingenlunde en regel at den mimetiske udsigelse trænges i baggrunden når talehandlingen afsløres
som gørende. Det viser følgende eksempel: En røver skaffer sig en bil ved, udklædt som
politibetjent, at kræve bilen stillet til rådighed med ordene “Stil venligst din bil til rådighed for
ordensmagten!”. Hvis røveren gør det godt, indser modtager ikke at den direkte metaassertiviske og
gørende talehandling udsiges mimetisk, ligesom der i eksemplet ikke er nogen indirekte
talehandling at udlede. Konklusionen er at gørende talehandlinger prototypisk er diegetiske, om end
de kan være mimetiske.
51
Som det sig hør og bør, fremstiller Home selv sagen anderledes. På hjemmesiden www.home.dk/get/5491.html kan
man således læse at “I homes kampagne medvirker fire kendte danskere, der fortæller, hvad hjem betyder for dem.” ‘At
fortælle’ er noget ganske andet end at forsøge at sælge, og accepterer modtagerne at de kendte fortæller uden salg for
øje, vil budskabet gå lettere ind; modtagernes parader vil være sænkede for så vidt der ikke synes at være nogen
62