Den gørende tekst

Gøren i praksis
I det foregående har jeg defineret gøren som perlokutionært handlingsorienteret, med sigte på den
fyldte kontekst og med telisk direction of fit. I forhold til sprogdimensionerne har jeg peget på en
definitorisk forbindelse til ikkefiktion og en prototypisk til realisme, ligesom jeg har beskrevet
gøren som diegetisk, enkelt udtrykt, spontan og mundtlig. I det følgende er det mit mål at bringe
alle disse træk ved gøren i spil i forhold til konkrete eksempler på konkrete gørende genrer, særligt
‘reklame’ og i mindre grad ‘manuskript’, 70 ligesom jeg også vil se på hvordan disse genrer typisk
beskrives i den relevante danske faglitteratur.
Finn Brandt-Pedersen og Anni Rønn-Poulsen skriver i Genrebogen om genrer jeg ville
benævne gørende:
Sagteksternes systematik er ikke udførligt klarlagt. Der er ikke gjort egentlige forsøg på at
opdele dette felt i hovedgenrer, og det er næppe heller muligt. (1982:40)
Over for dette citat er der to indvendinger at fremføre. Først og fremmest er det ifølge specialets
grundtese muligt at fremanalysere en systematik for tekster, også for sagtekster, og det følgende
kapitel kan ses som et langt argument for det. Dernæst kan det indvendes at når det forekommer
Brandt-Pedersen og Rønn-Poulsen umuligt at opdele sagteksterne i hovedgenrer, så kan det skyldes
at hovedgenrerne som de refererer til, i allerhøjeste grad selv er angribelige. De er nemlig identiske
med de romantiske fejlkonstruktioner epik, lyrik og drama (1982:8).
Skulle det mod Brandt-Pedersen og Rønn-Poulsens formodning lykkes at give en systematisk
karakteristik af de udvalgte genrer, vil det også lade sig gøre at dokumentere nogle af de
karakteristiske træk som definitoriske, andre som prototypiske og atter andre som blot hyppige eller
intuitive. 71 Først er det imidlertid nødvendigt at introducere begrebet makrostruktur.
70 Ved ‘manuskript’ forstår jeg dramaforlæg, dvs. den tekst som ligger til grund for teateropførsler, filmoptagelser, taler
o. lign, og som ofte også kan ses som romanagtige læsedramaer. Jeg regner derimod ikke fx udkast til artikler eller
bøger med, ligesom ordets etymologi (egl. ‘håndskrevet’) heller ingen rolle spiller for min definition.
71 Der vil kunne findes yderligere prototypiske og intuitive parametre end dem jeg angiver, fx argumentativ-
ikkeargumentativ (kun i relation til ikkefiktive tekster), men for overskuelighedens skyld begrænser jeg mig til de
allerede nævnte.
85