Den gørende tekst

Hamburger og Bakhtin – objektiv og pragmatisk genreteori
Die Unterschiedung zwischen dramatischer und
erzählender Dichtung auf Grund der Darbietungsformen
könnte zu exakteren Resultaten führen.
Käte Hamburger
Med hensyn til at skære igennem triaden epik, lyrik og drama ind til benet i udsigelsen er jeg
inspireret af Genette, og i udgangspunktet er jeg også på linje med den tyske litteraturteoretiker
Käte Hamburger som i Die Logik der Dichtung (1957) vil forklare skønlitteratur i forlængelse af en
logik for sproget generelt. Genette har skrevet forordet til den franske og engelske udgave af
Hamburgers bog, og ifølge hans parafrase bestræber Hamburger sig på at give
[…] a list of genres (or types of verbal production) whose assignation to literature as art is
incontestable and independent of all evaluation. (1973:X).
Med bestræbelsen på at formulere en række uantastelige skønlitterære “genres (or types of verbal
production)” ligner hendes udgangspunkt faktisk Genettes 14 – og mit eget.
Vejen til en solid genreteori angiver Hamburger fx i dette afsnits indledningscitat. Som Platon
og Aristoteles tager hun udgangspunkt i træk der ikke i sig selv kan gøres til “Kennzeichen eines
Gattungsunterschiedes” (1957:156), og da hun desuden mener at man kan reducere romantikernes
triade til en duo (ibid.), synes hun endog meget tæt på Platon og Aristoteles der jo begge udledte to
begreber (og, for Platons vedkommende, en blanding) fra en form for ‘Darbietungsformen’, nemlig
diegesis og mimesis. Sammenligningen er imidlertid misvisende, for som for de romantikere
Hamburger tager afstand fra, er det for hende selv afgørende at bringe lyrikken frem i forreste geled
– hun grundlægger den derfor som den ene ‘Darbietungsform’.
Hamburger fører imidlertid ikke lyrikken frem ved som romantikerne at relatere den til noget
fra sproget fremmed. Hun forsøger at grundfæste den i sproget selv, i sprogets objektive
‘Aussagesystem’ (1957:188). Med dette grundlag synes Hamburger opsat på at holde sig inden for
rammerne af det teoretisk forsvarlige. En forbavsende kontraintuivitet i Hamburgers forsøg på at
rejse et system over grundlaget afslører imidlertid at teorien vakler. Hvad angår lyrikken,
forekommer bl.a. Hamburgers påstand om at den kun kan skelnes fra dagligsprog i konkrete
14 Genettes mål er at gengive genreteorien det antikke, sprogpragmatiske grundlag som eroderede under og efter
romantikernes indtog.
23