Den gørende tekst

“Forleden nat blev jeg vidne til et modbydeligt optrin. Et par, de var vel halvvejs gennem
livet…”.
“Ligesom os”.
“Ja, ligesom vi er […]” (1995:7)
I Eks nøjes afsenderen næsten udelukkende med, med Booths ord, at “report dialogue alone”, mens
der ikke gives ““stage directions” and description of setting” (1961:154). Afsenderen har forladt
scenen – måske er der ligefrem et hint om det i titlen Eks, der jo betyder ‘ud’? – og begrænser sig til
ind i mellem at skrive “sagde Daniel” eller “svarede Judith”. Afsenderen viser bare sin læser noget
– og om det betyder noget, overført eller bogstaveligt, antydes der intet om.
Afsenderen geråder dog tilsyneladende ud i et paradoks, for citationstegnene som der er
mange af i teksten, tillægger det citerede status som samvittighedsfuldt affotograferede og selvstændige
tekster; det antydes at dette er Judiths og Daniels ord, ikke den overordnede tekstafsenders.
Med intentionen om at gengive Judiths og Daniels ord præcist påtager afsenderen sig et stort ansvar,
mens meningen ellers var at fralægge sig ansvaret for det fortalte og lade det tale for sig selv.
Alligevel synes betegnelsen ‘visen’ rammende, for som Searle skriver:
The word itself is presented and then talked about, and that it is to be taken as presented and
talked about rather than used conventionally to refer is indicated by the quotes. (1969:75-76)
Talehandlinger i citationstegn er således fremviste talehandlinger: Afsenderen af en visende tekst
holder citater frem til fri beskuelse, men afstår dog fra at omtale dem hvad der ellers ifølge Searle er
naturligt. I visende tekster antages citaterne at tale for sig selv. 68
I Eks holder afsenderen sig i tekstens nu og her, ligesom det ikke afsløres om handlingen
bevæger sig mod et bestemt mål. Den visende modus er (i modsætning til kommenteren) imidlertid
ikke afhængig af at udsigelsesjeget befinder sig i handlingens nu og her; visen kan godt udfoldes i
præteritum fra et klart markeret slutpunkt.
Kommenteren
Den sidste sigende modus, den kommenterende, hører som sagt ligesom den visende ind under
Booths begreb om ‘showing’, og den er ligesom den visende fattig på prædikationer. Til forskel fra
68 Citater kan i gørende kontekster fungere helt anderledes om end de også her har karakter af omtalte eller fremviste
talehandlinger (se Manuskript).
82