Den gørende tekst

dvs. ved at modsætte sig almindelige semantiske og syntaktiske principper, ikke uden videre lader
sig analysere makrostrukturelt. Hvis ikke man kan argumentere for hvordan en tekst hænger
sammen, hvad man næppe kan fyldestgørende i forbindelse med Høecks tekst, vil man heller ikke
kunne argumentere for hvordan den skal skilles ad og reduceres. Ikke desto mindre er det
nødvendigt hvis jeg skal have held til at karakterisere tekster ud fra makrostrukturen. 74
I praksis er problemet da heller ikke uoverstigeligt. I Høecks digts tilfælde kunne
makrostrukturen således lyde:
admiralen arriverede i dag
Selv om denne makrostruktur udtrykker en voldsom beskæring og fuldstændig overser Høecks
sandsynlige sprogkritiske projekt, er den ikke ueffen i mit øjemed; den tillader fx korrekt at
beskrive Høecks digt som sigende. Da det imidlertid selvsagt er nødvendigt at bevare realismebruddene
i tekster som afhænger af dem, må man bestræbe sig lidt ekstra for at yde realismebruddene
retfærdighed, og lader man lidt flere af realismebruddene i Høecks digt (end assonansen i admiralen
arriverede i dag) slippe forbi reduktionsreglernes barberblade, kunne makrostrukturen fx
formuleres:
admiralen arriverede i dag som en sommerfugl
Her er et klart realismebrud bevaret, dog i en anden form end digtets egen (metafor), nemlig som en
sammenligning. Da realismedimensionen ikke hierarkiserer realismebrud, er udskiftningen af en
metafor med en sammenligning formelt set irrelevant – det afgørende er at teksten kan beskrives
som brydende med realismen ud fra makrostrukturen.
Ikke kun eventuelle realismebrud, men også en eventuel handling, konkrete formuleringer,
stilfigurer og tematiske sammenhænge, går tabt i reduktionen. I min anvendelse af begrebet hvis
74
Man kunne sige at van Dijks begreb må være fejlbehæftet hvis ikke det kan redegøre for sprog i det hele taget. Det
synspunkt konfronterer van Dijk direkte, og jeg mener at han har ret: “The empirical claim is just that in general, and
conventionally, discourses are globally coherent. The actual acceptability, or rather the acceptance, of a particular
discourse without a macrostructure is not a counterexample against this assumption, no more than the acceptance of an
ungrammatical sentence is a counterexample against sentences having syntactic structure.” (1980:51). Hvad mere er, vil
besvær med at reducere en tekst i sig selv være prægnant mht. formel tekstkarakteristik – modstand mod den makrostrukturelle
analyse er således fx altid lig med realismebrud og prototypisk med sigen og mimesis.
93