Den gørende tekst

Diskussion af gøren-sigens genrehistoriske status
Inden jeg forsøger at spore gøren-sigen i genrehistorien, vil jeg give en række foreløbige og
intuitive bestemmelser af gøren-sigen. Bestemmelserne vil for halvdelens vedkommende være
prototypiske, men de anføres alligevel da jeg antager at selv et lidt løst begrebsapparat vil gøre det
hele mere klart fra begyndelsen. Desuden skal den anden halvdel senere strammes op og med hjælp
fra talehandlingsteorien bestemmes som definitoriske.
Det skal understreges at mit ærinde ikke primært er genreteoretisk, men generelt sprogprag-
matisk: Min tese er at forskellen mellem gøren-sigen angår sprogets anvendelse i det hele taget; det
ligger i betegnelsen ‘dimension’. At denne helt generelle sprogdimension også er relevant for
genrer, er en anden sag. Når reminiscenser af dimensionen dog kan findes i genrehistorien, skyldes
det, som jeg skal vise i det følgende, at det genrehistoriske fokus umærkeligt har svinget fra
egentlige sprogpragmatiske undersøgelser til reel genreteori hvori også fx betragtninger over
konventionelle forhold indgår.
Spontant og planlagt
Indledningsvist vil jeg nærme mig gøren-sigen igennem to tekststykker som jeg igennem specialet
ofte vil vende tilbage til og bruge som eksempler.
Eksempeltekst (1).
Placer computeren, så der ikke opstår reflekser på skærmen fra sollys eller stærk
indendørsbelysning. Brug tonede ruder, rullegardiner eller anden afskærmning til at forhindre
solblænding. (2000:kap. 3, s. 4)
Eksempeltekst (2).
Kirkeklokkerne ude på Reyn kaldte til gudstjeneste. De havde en mild tone, der flagrede over
hustagene. Men tårnet, som de hang i, var dystert og brøstfældigt af ælde. Det dirrede under
bevægelsen. Klokkerne hev og peb i træværket, og denne jammerlige bilyd blandede sig med
den fuglelette klang og hørtes overalt i byen. (1936:48)
Eksempeltekst 1 er den gørende tekst. Teksten er et uddrag fra Brugerhåndbog til Toshiba Portégé
model 3410CT, 3440CT og 3480CT, og den instruerer læseren i at undgå udefrakommende lys på
9