Den gørende tekst

vellykket og mislykket: Hvis A råder B til at betale samtidig med at B rent faktisk er i færd med
det, er rådet snarere mislykket end falsk.
Den sigende propositionelle indholdsregel: Fælles for assertere, takke og lykønske er
reference til og prædikation om kendsgerninger. Assertere er en bred betegnelse for at holde
noget for sandt hvorfor Searle formulerer assertionens propositionelle indholdsregel så åbent
som “Any proposition p”. 30 Takke refererer til modtagers fortidige handling som afsender
værdsætter, og lykønske refererer til en fortidig for modtager fordelagtig begivenhed. 31 Den
sigende propositionelle indholdsregel er primært følsom over for distinktionen mellem sand og
falsk og sigter aldrig mod fremtidige forhold. Hvis A lykønsker B med en eftertragtet
udnævnelse samtidig med at A ønsker B det værste, er lykønskningen snarere falsk end
mislykket.
De gørende forberedende regler: Der er to forberedende regler hvoraf den ene ikke anfægtes
af om talehandlingen er gørende eller sigende, nemlig reglen om relevans, mens den anden
forberedende regel afslører forskellen. Det er således et definerende træk for gørende
talehandlinger at der her tages højde for afgørende kontekstuelle forhold. Fx lyder reglen for
anmode (request): “H is able to do A. S believes H is able to do A”.
De sigende forberedende regler: Også her angår den ene forberedende regel det generelle krav
om relevans, mens den anden regel er afslørende i forhold til gøren-sigen. Mest tydeligt er det
30
Her som i de følgende citater fra Searles skema står H for ‘hearer’, S for ‘speaker’, A for ‘act’, E for ‘event’ og p for
‘proposition’.
31
Takke og lykønske adskiller sig fra assertere ved desuden at referere til og prædikere om kendsgerninger i afsender,
nemlig hans taknemmelighed og oprigtighed (som forudsætning for lykønskningen). Derfor kaldes talehandlinger af
denne type i traditionen for ekspressiver, en betegnelse jeg dog ikke vil anvende. Derudover synes takke og lykønske
tættere knyttet til gøren end assertere idet såvel takke som lykønske markerer afslutninger på længere handlekæder.
Noget må således være gået forud for afsenders tak, fx overrækkelsen af en buket blomster, rosende ord eller en
prisværdig indsats. I alle tilfældene er taksigelsen imidlertid klart på afstand af det den refererer til og prædikerer om,
og den åbner derfor ikke for nye træk i handlingskæden, men lukker tværtimod kæden ned ved at pege på den udefra
hvorfor den er sigende. Lykønske kan analyseres på tilsvarende vis.
39