Nyhedsbreve fra AMA 1999-2003 - Ankestyrelsen

AF afslog ansøgningen. AF begrundede afslaget med ”almindelig praksis” på området, hvorefter
der ikke kunne gives personlig assistance/tolkebistand til bierhverv. AF henviste til en tidligere
afgørelse fra ankenævnet..
Den pågældende klagede til ankenævnet over afslaget. I klagen gjorde den pågældende
gældende, at AF ikke havde behandlet ansøgningen individuelt, og at det ikke var oplyst, hvilke
konkrete forhold der lå til grund for AF´s afgørelse.
Den pågældende gjorde videre gældende, at hun med bibeskæftigelsen supplerede sin ugentlige
arbejdstid, således at hun sammenlagt kom op på et niveau svarende til fuldtidsbeskæftigelse. I
den tidligere sag fra ankenævnet, som AF havde henvist til, drejede det sig om en person, der i
forvejen var fuldtidsbeskæftiget som lønmodtager uden personlig assistance, og som ønskede
personlig assistance til sit bierhverv, hvilket der blev givet afslag på.
I klagen blev det videre gjort gældende, at det ikke fremgik af noget lovmateriale, at det ikke var
muligt at få bevilget personlig assistance til bierhverv. Derimod fremgik det af loven, at formålet
var, at give handicappede samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.
AF fastholdt sin begrundelse for det givne afslag på ansøgningen. Det var AF´s opfattelse, at
almindelig praksis på området var, at der ikke kunne gives personlig assistance/tolkebistand til
bierhverv, da ankenævnet i tidligere sager havde truffet afgørelse om dette.
Ankenævnet traf afgørelse om, at den pågældende ikke var afskåret fra at få bevilget personlig
assistance til bierhvervet alene med henvisning til, at der var tale om bierhverv.
Det var ankenævnets vurdering, at den pågældende var berettiget til at få bevilget personlig
assistance/tegnsprogstolk til bierhvervet, da omfanget af bierhvervet sammenlagt med
deltidsansættelsen som lønmodtager svarede til fuldtidsbeskæftigelse. Spørgsmålet om, hvor
mange timer, der kunne bevilges assistance i til bierhvervet blev henvist til konkret vurdering og
afgørelse i AF.
Ankenævnet stillede sig i afgørelsen uforstående over for AF´s begrundelse for afslaget, idet
nævnet ikke sås at have taget principiel stilling til, at der ikke kunne bevilges assistance til
bierhverv. Nævnet henviste herved til, at nævnet træffer konkrete afgørelser på baggrund af en
individuel vurdering af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde.
Ankenævnet fandt, at det afgørende for om der kunne bevilges personlig assistance til bierhverv
var en konkret vurdering af omfanget og karakteren af omfanget og karakteren af hhv. hoved- og
bibeskæftigelsen. Nævnet fandt i den forbindelse ikke grundlag for at skelne imellem, om der
ansøgtes om assistance til to deltidsansættelser som lønmodtager eller til en deltidsbeskæftigelse
som lønmodtager og et bierhverv som selvstændig.
Ved den konkrete afgørelse lagde ankenævnet vægt på, at den pågældende person havde fået
bevilget personlig assistance til sin lønmodtagerbeskæftigelse, at hun således havde et anerkendt
behov for personlig assistance, at der i henhold til lov om kompensation til handicappede i
erhverv, kan bevilges assistance til både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ved
udøvelse af erhverv, og at den pågældende med bierhvervet kom op på en beskæftigelsesgrad,
der svarede til fuldtidsbeskæftigelse.