Nyhedsbreve fra AMA 1999-2003 - Ankestyrelsen

Direktoratets afgørelse:
Da medlemmet ikke havde klaget, skrev direktoratet i afgørelsen til medlemmet, at direktoratet
ved afgørelsen lagde kassens afgørelse om tilbagebetaling og beløbenes størrelse til grund.
Direktoratet traf dog alligevel afgørelse om, at medlemmet alene var ansvarlig for tilbagebetaling
af et beløb på i alt kr. 2.872,- , der var fejludbetalt som følge af ukorrekte oplysninger om antal
arbejdstimer. Medlemmet skulle gennemgå 42 timers karantæne for svig, men ingen sanktion for
uagtsomhed, da den del af fejludbetalingen der var forvoldt ved uagtsomhed efter direktoratets
opfattelse alene udgjorde kr. 1.156,-. Med hensyn til fejludbetalingen som følge af udbetalingen
af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for 7 timer ugentligt, fandt direktoratet ikke
tilstrækkeligt grundlag for at pålægge medlemmet ansvar for denne i medfør af lovens § 86, stk.
1.
I særskilt afgørelse til kassen meddelte direktoratet, at direktoratet ikke kunne tiltræde kassens
afgørelse om tilbagebetalingsansvar for medlemmet efter dobbeltforsørgelsesprincippet.
Direktoratet lagde herved vægt på, at
• at fejludbetalingen kunne bebrejdes kassen,
• at medlemmet havde informeret kassen om lønkompensationen,
• at udbetalingen af lønkompensation var påbegyndt flere år før udbetaling af dagpenge, og
• at lønkompensationen blev ydet for at medlemmet kunne passe sit handicappede barn.
Kassen havde derfor ikke ret til refusion for det fejludbetalte beløb på i alt kr. 80.414,-, og
direktoratet fandt ikke grundlag for at give dispensation i forhold til refusionsbekendtgørelsens §
5, jf. § 6. Kassen kunne derimod få refusion for det fejludbetalte beløb på kr. 2.872,- på
baggrund af medlemmets svig/uagtsomhed.
Kassens klage:
Kassen klagede over direktoratets afgørelse, idet kassen bl.a. gjorde gældende, at
• der ikke er grundlag for at pålægge hverken medlemmet eller kassen ansvar for
fejludbetalingen i perioden 1. juni 1998 til og med maj 1999 efter a-lovens § 86, men at alene
dobbeltforsørgelsesbetragtninger kan komme på tale som hjemmel til at kræve
tilbagebetaling,
• der ikke var dokumentation eller andet i sagen der understøttede direktoratets begrundelse i
afgørelsen til medlemmet om, at ”Det synes at fremgå af sagens akter, at De i flere tilfælde
har orienteret a-kassen om Deres modtagelse af lønkompensation fra …., uden at dette
medførte fradrag i Deres dagpenge”.” , efter kassens opfattelse fremgik dette alene af
medlemmets forklaring,
• den skattepligtige betaling af tabt arbejdsfortjeneste fra juni 1998 måtte anses for at træde i
stedet for løn, hvorfor betingelserne for at anvende retsgrundsætningen om
dobbeltforsørgelse var til stede, og at der, hvis dette ikke var tilfældet, ikke var grundlag for
at kræve tilbagebetaling for perioden frem til udgangen af maj 1999.
Oversendelsen til ankenævnet:
Direktoratet orienterede medlemmet om, at kassen havde påklaget direktoratets afgørelse, og at
dette indebar, at ankenævnet kunne ændre direktoratets afgørelse til ugunst for medlemmet.
22