Nyhedsbreve fra AMA 1999-2003 - Ankestyrelsen

Direktoratet traf afgørelse om, at der ikke i ferieloven var hjemmel til, at pålægge arbejdsgiveren at
indbetale morarenter af de feriepenge, der blev indbetalt 3 ½ år for sent. Direktoratet fandt desuden,
at direktoratets vejledning under sagen havde overholdt forvaltningslovens krav hertil.
Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at klager først fremsatte
rentekravet efter feriegodtgørelsens indbetaling (J.nr. 2001-11-0014).
Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for
ansættelsesforholdet
Oplysningspligten overholdt ved, at en varslet lønstigning fremgik af en lønseddel. Nævnet tog
ikke stilling til et tilsvarende spørgsmål om arbejdstiden.
En fagforening anmodede nævnet om at tage stilling til, om en arbejdsgiver havde opfyldt sin
oplysningspligt vedrørende en lønstigning ved, at stigningen alene fremgik af en lønseddel.
Fagforeningen ønskede også en principiel stillingtagen til en ændring af arbejdstimerne, uanset at
arbejdsgiveren og den ansatte var enige om, at ændringen i arbejdstiden var sket som følge af en fejl.
Ankenævnet fandt, at arbejdsgiveren havde overholdt sin oplysningspligt, idet det af
ansættelsesaftalen fremgik, at der ville ske en lønregulering på et bestemt tidspunkt. Da
lønreguleringen fremgik af lønsedlen på det oplyste tidspunkt, kunne den ansatte ved et enkelt
regnestykke konstatere såvel stigningens størrelse som timelønnen fremover.
Da arbejdsgiveren og den ansatte var enige om, at ændringen af arbejdstiden var sket ved en fejl, og
der ikke havde været tvivl om den rigtige arbejdstid, som fremgik af ansættelsesaftalen, afviste
nævnet at tage stilling hertil, idet nævnet ikke har kompetence til at afgive vejledende udtalelser (J.nr.
2001-5-0031).
I en buschaufførs ansættelsesbevis var det anført, at ansættelsen fandt sted i henhold til
overenskomst. En advokat gjorde på vegne af chaufføren gældende, at ansættelsesbeviset var
indholdsmæssigt mangelfuldt
I et ansættelsesbevis var det angivet, at klager ansattes som chauffør i henhold til overenskomst
mellem SID og Rutebilejernes Arbejdsgiverforening. Der stod intet om rettigheder med hensyn til
ferie og opsigelsesvarsler i ansættelsesbeviset, og vedrørende løn var kun udbetalingsterminer oplyst.
Ankenævnet fandt, at den generelle oplysning om, at ansættelsesforholdet var dækket af
overenskomst, var tilstrækkelig til, at der var henvist til overenskomst. Nævnet fandt det ikke