Nyhedsbreve fra AMA 1999-2003 - Ankestyrelsen

Kassen anførte ved oversendelse af sagen til direktoratet, at ejendommen indtil underskriften på
skødet fortsat stod for medlemmets regning og risiko.
Direktoratet fandt ligeledes, at datoen for underskrift på skødet var datoen for endeligt ophør
med selvstændig virksomhed.
Ankenævnet lagde til grund, at skødet først blev underskrevet den 4. marts 2003. Det indebar, at
medlemmet ikke kunne anses for udtrådt af virksomheden fra et tidligere tidspunkt.
Ankenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå skriftlig dokumentation forud for datoen for
underskrivelse af skødet for, at salget og overdragelsen skulle ske pr. 1. januar 2003.
Ankenævnet havde noteret sig, at medlemmet på sin ansøgning om efterløn den 9. december
2002 oplyste, at hendes ægtefælles halvdel af virksomheden skulle sælges den 31. december
2002, hvor hun også ville fratræde sin deltidsstilling som lønmodtager.
Ankenævnet havde videre noteret sig, at skødet angav, at ejendommen fra 1. januar 2003 stod
med alt tilbehør for købers regning og risiko, samt at revisor havde anført, at det alene havde
beroet på afslutning af regnskaber for 2002, at skødet først blev færdigt til underskrift den 4.
marts 2003.
Ankenævnet fandt imidlertid, at disse omstændigheder ikke ændrede vurderingen af sagens
udfald, fordi der først ved skødets underskrivelse forelå en retligt bindende aftale om salg af
halvparten af virksomheden.
Ankenævnet tiltrådte således Arbejdsdirektoratets afgørelse. (J.nr. 2003-1-0434).
Medlemmet fyldte 60 år den 5. maj 1997 og overgik til efterløn den 1. august 2003 -
Medlemmet anmodede i den forbindelse om tilladelse til at videreføre sin selvstændige
virksomhed inden for 200-timers-reglen fra den 1. august 2003 til den 1. juni 2004, hvor
medlemmet pensioneres
Medlemmet, som siden den 1. december 2000 havde arbejdet som lærer på en skole, havde siden
den 19. oktober 1989 drevet selvstændig enkeltmandsvirksomhed med lydbehandling af
ordblinde børn efter en særlig metode.
Arbejdsopgaverne havde medlemmet i sagen beskrevet som værende, test og behandling af
ordblinde børn efter en særlig metode – lydbehandling.
Medlemmet havde oplyst, at han forventede at have 7 elever årligt fremover, at han forventede
at bruge 23 timer pr. elev om året, at han til administration og transport regnede med at bruge
sammenlagt 12 timer årligt, at han i perioden fra 1. august 2003 til 31. december 2003 anslog det
samlede tidsforbrug til sammenlagt 61 timer, at der alene kunne aftales tider til behandling
mandag – onsdag eftermiddag og aften, at han ikke reklamerede for virksomheden, at han ikke
får henvisninger fra skoler, men alene reflekterer på henvendelser fra forældre, og at han har
potentielle elever på venteliste, men at han efter overgang til efterløn for en sikkerheds skyld
34