Nyhedsbreve fra AMA 1999-2003 - Ankestyrelsen

Direktoratet henviste til § 11, stk. 1, i bekendtgørelsen om ophør med udøvelse af selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse, hvorefter et medlem, der udtræder af en mindre
virksomhed, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, hvis lønudgiften i hvert af de 2 seneste,
hele regnskabsår har været på et beløb, der er mindre end 2 gange mindstesatsen på
ophørstidspunktet, og medlemmet kan dokumentere, at det personlige arbejde fuldt ud er
overtaget mere end midlertidigt af nyansat arbejdskraft bortset fra ægtefælle, samlever eller
umyndige børn.
Direktoratet lagde vægt på, at der i tilknytning til medlemmets udtræden den 14. oktober 2002
ikke blev ansat en ny medarbejder til at overtage hendes arbejdsopgaver, idet den nye
medarbejder ifølge ansættelseskontrakten blev ansat som mekaniker og ikke til at varetage
medlemmets arbejdsopgaver, og idet mekanikeren blev ansat ca. 6 måneder, før medlemmet
udtrådte af virksomheden.
Det forhold at den nye medarbejder skulle overtage virksomheden den 30. april 2004, og at han
først overtog medlemmets arbejdsopgaver ½ år efter, at han var blevet ansat fordi medlemmets
ægtefælle ville være sikker på, at medarbejderen var den rigtige person til at overtage
virksomheden, kunne ikke føre til et andet resultat.
Direktoratet fandt ikke, at medlemmet havde dokumenteret at opfylde nogen af de øvrige regler
om udtræden af en ægtefælles virksomhed.
Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmet den 14. oktober 2002 ved sin ledigmelding og
udtræden af ægtefællens selvstændige virksomhed ansås for at opfylde betingelsen for at kunne
anses for ophørt mere end midlertidigt med selvstændig hovedbeskæftigelse – at hendes
personlige arbejde fuldt ud var overtaget mere end midlertidigt af nyansat arbejdskraft.
Medlemmet havde derfor ret til dagpenge fra den 14. oktober 2002.
Ankenævnet lagde vægt på, at den nyansatte mekaniker blev ansat med virkning fra den 23. april
2002 med henblik på at overtage medlemmets arbejdsopgaver, hvilket var gennemført den 13.
oktober 2002. Nævnet havde ikke noget at indvende imod, at der gik ca. ½ år før den nyansatte
mekaniker overtog medlemmets arbejdsopgaver, hvilket både skyldtes, at den nyansatte
mekaniker skulle sætte sig ind i arbejdsopgaverne, og at medlemmets ægtefælle ville være sikker
på, at den nyansatte var den rigtige til at overtage virksomheden. I denne forbindelse bemærkede
nævnet, at det ikke fremgik af § 11, stk. 1, i bekendtgørelsen om ophør med udøvelse af
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, at der skulle være samtidighed mellem den
nyansattes tiltræden og overtagelsen af den udtrædende ægtefælles arbejdsopgaver.
Som en konsekvens af, at ankenævnet fandt at § 11, stk. 1, i bekendtgørelsen om ophør med
udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse ikke krævede samtidighed mellem
den nyansattes tiltræden og overtagelsen af den udtrædende ægtefælles arbejdsopgaver – fandt
nævnet, at 6 måneders fristen i § 11, stk. 2, skulle regnes fra det tidspunkt, hvor den nyansatte
overtog medlemmets arbejdsopgaver, således at den nyansatte reelt fik de 6 måneder til at vise,
om overtagelsen var reel.
Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse. (J.nr. 2003-1-0132).
15