Nyhedsbreve fra AMA 1999-2003 - Ankestyrelsen

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4 skal anses for en erstatningsretlig regel -
Afgørende for om, der skal ske tilbagebetaling af modtaget refusion vil være, om staten har
lidt et tab
Ankenævnet fandt, at a-kassen ikke kunne få refusion fra statskassen for de dagpenge, der var
udbetalt med urette til medlemmet.
Nævnet lagde vægt på, at a-kassen udbetalte dagpenge med urette til medlemmet som følge af en
administrativ fejl i a-kassen, og at denne administrative fejl var erkendt af a-kassen.
Nævnet henviste til, at a-kassen som hovedregel ikke havde ret til refusion, når a-kassen havde
udbetalt dagpenge med urette.
A-kassen indbragte sagen for Folketingets Ombudsmand.
A-kassen gjorde blandt andet gældende, at statens tab ved fejludbetalingen alene var differencen
mellem de med urette udbetalte dagpenge og den efterløn, som medlemmet i stedet skulle have
haft fra 1997, hvor dagpengeretten ophørte. Det var derfor alene denne difference, der efter akassens
opfattelse ikke kunne medføre refusion. Det blev blandt andet anført i klagen, at
afgørelsen påførte a-kassen et tab, som ikke kunne begrundes i en skadevirkning eller reelle tab
for nogen part af den af a-kassen begåede og erkendte fejl.
Det var ombudsmandens opfattelse, at nævnets afgørelse om tilbagebetaling af refusion ikke har
hjemmel i arbejdsløshedsforsikringsloven, og ombudsmanden henstillede derfor til nævnet at
genoptage behandlingen af sagen og træffe en ny afgørelse.
Ankenævnet tilsluttede sig herefter ombudsmandens udtalelse af 12. juli 2002, for så vidt angår
at anse § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som værende en bestemmelse af
erstatningsretlig karakter.
Spørgsmålet, om staten i den konkrete sag havde lidt et økonomisk tab i sagen, blev hjemvist til
afgørelse i Arbejdsdirektoratet som 1. instans.
Direktoratet skulle tage stilling til, om medlemmet opfyldte betingelserne for at få udbetalt
efterløn fra 1997 og frem til 1999, på hvilket tidspunkt udbetalingen af dagpenge til medlemmet
blev standset, samt om a-kassen på baggrund af direktoratets afgørelse har ret til refusion. (J.nr.
2002-1-0511).
A-kassen havde ikke opfyldt sin vejledningsforpligtelse – medlemmet blev stillet, som om
han ikke havde frameldt sig efterlønsordningen
Medlemmet fravalgte efterlønsordningen i samråd med a-kassen i begyndelsen af 1999.
Begrundelsen for fravalget var, at medlemmet manglede 3 måneders dagpengeret i at kunne
overgå til efterløn.