Nyhedsbreve fra AMA 1999-2003 - Ankestyrelsen
Nyhedsbreve fra AMA 1999-2003 - Ankestyrelsen
Nyhedsbreve fra AMA 1999-2003 - Ankestyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Med virkning <strong>fra</strong> 1. juli <strong>1999</strong> trådte nye regler i kraft om forbrug af ydelser i dagpengeperioden,<br />
og medlemmet ville efter disse nye regler nu have mulighed for at overgå til efterløn.<br />
Ankenævnet lagde vægt på, at a-kassen i maj og juni måned <strong>1999</strong> i rundskrivelser <strong>fra</strong><br />
direktoratet var blevet orienteret om de nye regler om forbrug af ydelser i dagpengeperioden.<br />
A-kassen burde derfor have vejledt medlemmet om reglernes betydning for hans mulighed for nu<br />
at få efterløn.<br />
Nævnet fandt det godtgjort, at medlemmet ville have omgjort sit <strong>fra</strong>valg af efterlønsordningen<br />
senest den 30. september <strong>1999</strong>, hvis han havde haft kendskab til de nye regler. (J.nr. 2002-1-<br />
0341).<br />
For sent fremmøde på kursus ifølge individuel handlingsplan ikke sidestillet med afslag<br />
Medlemmet mødte en 1 uge for sent på kursus pga. forglemmelse/forvirring om startdato.<br />
Udeblivelsen skulle ikke sidestilles med afslag<br />
Medlemmet troede, at kurset begyndte mandagen efter, end det faktisk var tilfældet. Ankenævnet<br />
fandt efter en konkret vurdering, at udeblivelsen ikke skulle sidestilles med afslag.<br />
Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet selv rettede henvendelse til kursusstedet den<br />
efterfølgende mandag, og at der i sagen i øvrigt ikke var oplysninger om, at medlemmet havde<br />
været uvillig til at udarbejde handlingsplan eller at deltage i andre aktiveringstilbud.<br />
Medlemmet var derfor ikke selvforskyldt ledig. (J.nr. 2002-1-0074).<br />
Ansættelse med variabelt timetal uden opsigelsesvarsel – krav på dagpengegodtgørelse<br />
efter hvert arbejdsophør<br />
Arbejdsgiver afviste en a-kasses anmodning om betaling af dagpengegodtgørelser under<br />
henvisning til, at der ikke var tale om variabel ansættelse, men ansættelse 20-37 timer ugentligt i<br />
henhold til kontrakt. A-kassen sendte sagen med krav om 16 dagpengegodtgørelser til<br />
Arbejdsmarkedets Ankenævn.<br />
Nævnet fandt på baggrund af medlemmets egne oplysninger samt dagpengekortene, hvoraf et<br />
timespænd <strong>fra</strong> 2 til 52,5 timer ugentligt i ansættelsesforholdet fremgik, at der var tale om<br />
variabelt timetal. Da beskæftigelseskravet var opfyldt og der ikke var et opsigelsesvarsel, kunne<br />
der belægges med G-dage efter hvert arbejdsophør.<br />
Imidlertid havde a-kassen kun anmodet arbejdsgiver om betaling af 12 af de 16<br />
dagpengegodtgørelser, og da bestemmelsen om, at a-kassen skal sende en begrundet anmodning<br />
til arbejdsgiver om betaling af dagpengegodtgørelse, i bekendtgørelsens § 11, stk. 2 måtte<br />
betragtes som et u<strong>fra</strong>vigeligt formelt krav, fandt nævnet, at der kun kunne træffes afgørelse om<br />
betaling af 12 dagpengegodtgørelser. (J.nr. 2002-4-0059).