Nyhedsbreve fra AMA 1999-2003 - Ankestyrelsen

Ankenævnet fandt på denne baggrund, at medlemmet havde ret til supplerende dagpenge fra første
ansættelsesdag.
Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse. (J.nr. 2002-1-0872).
Dagpengegodtgørelse i forbindelse med grundlovsdag
Et medlem, der opfyldte beskæftigelseskravet og for hvem der ikke forelå bortfaldsgrunde efter
bekendtgørelsens § 6, stk. 1, blev afskediget fra sin ansættelse i en restaurant med udgangen af maj
2001. Fredag den 1. juni 2001 var følgelig 1. ledighedsdag, men da det i 2001 var 2. pinsedag
mandag den 4. juni, opstod spørgsmålet om, hvordan grundlovsdag skulle anskues i forhold til
reglerne om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Ifølge vejledning nr. 120 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag betragtes
grundlovsdag som en halv søgnehelligdag, og en arbejdsgiver skal følgelig betale en halv
dagpengegodtgørelse herfor, medmindre medlemmet normalt skulle have arbejdet hele grundlovsdag.
Da bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag § 2
fastslår, at "et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er
fratrådt…", må grundlovsdag imidlertid enten betragtes som en ordinær arbejdsdag eller en ikkeordinær
arbejdsdag, da konstruktionen med en halv søgnehelligdag i vejledningen ikke er forenelig
med bekendtgørelsens ordlyd.
I betragtning af, at grundlovsdag sammen med jule- og nytårsaftensdag ikke i henhold til
RestaurationsBranchens Forbunds hjemmeside betragtes som søgnehelligdag i branchen, fandt
nævnet, at grundlovsdag i forhold til medlemmet skulle betragtes som en ordinær arbejdsdag, og den
2. ledighedsdag for medlemmet lå således den 5. juni, for hvilken arbejdsgiver skulle betale en hel
dagpengegodtgørelse. (J.nr. 2001-4-0120).
Vikarbureauets hensigtsmæssige ansættelsesform
Et medlem begyndte at arbejde på tilkaldebasis fra den 14. maj 2001. Af ansættelsesaftalen fremgik,
at der var garanteret mindst 15 timers arbejde ugentligt, og at der fra arbejdsgiverside var et
opsigelsesvarsel på to dage i den første måned af ansættelsen, hvorefter arbejdsgivers
opsigelsesvarsel var to uger.
A-kassen konstaterede, at beskæftigelseskravet var opfyldt ved arbejdstids ophør den 13. juni 2001,
og mente, at medlemmet havde krav på dagpengegodtgørelser fra og med denne dato.
Nævnet fandt, at der ikke var krav på dagpengegodtgørelser fra og med den 13. juni 2001. I
afgørelsen lagde nævnet vægt på, at medlemmet ikke fra den 13. juni 2001 har kunnet betragtes som
ansat fra dag til dag og dermed som afskediget ved afslutningen af en arbejdsdag.