Nyhedsbreve fra AMA 1999-2003 - Ankestyrelsen

Renteloven indeholdt ifølge Højesteret ikke den fornødne hjemmel til opkrævning af renter, når
hovedstolen var betalt, hvilket var tilfældet, idet Skatteministeriet under sagen tog bekræftende
til genmæle og tilbagebetalte indbetalte stempelgebyrer. Retten fandt imidlertid, at der var
hjemmel i almindelige retsgrundsætninger.
Disse synspunkter fra retspraksis genfindes til dels i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget vedrørende § 46 i arbejdsløshedsforsikringsloven vedrørende renter, idet det i
lovbemærkningerne særligt er anført, at renter af efterbetalingsbeløb foreslås betalt af
statskassen, som har haft en rentefordel som følge af forsinket udbetaling.
I nærværende sag var hovedstolen ligeledes betalt, idet medlemmet med Arbejdsdirektoratets
tidligere afgørelse fik ret til udbetaling af efterløn med tilbagevirkende kraft, og idet
efterbetalingsbeløbet var kommet til udbetaling.
Hjemlen til forrentning af efterlønsbeløbet skal således ifølge retspraksis findes i almindelige
retsgrundsætninger. Ankenævnet fandt herefter, at statskassen skal bære risikoen for det rentetab,
som medlemmet havde haft ved ikke at have kunnet råde over det efterbetalte efterlønsbeløb.
(J.nr. 2002-1-0055).
Opfyldelse af beskæftigelseskravet – efterløn
Ankenævnet fandt, at medlemmet opfyldte kravet om beskæftigelse i tiden fra den 1. juli 1998 til
den 1. juli 2001.
Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med § 53, stk. 2, a),
skal et medlem sammenlagt have haft beskæftigelse i over 30 timer i mindst 52 uger inden for de
sidste 3 år for at kunne få et efterlønsbevis/efterløn.
Medlemmet oplyste,
-at han i tiden fra den 1. juli 1998 til marts 1999 beskæftigede sig med opførelse af 2 ejendomme
hvor han beskæftigede sig med det praktiske arbejde og var tilsynsførende,
-at han fra marts 1999 forsøgte sig med salg af kedelanlæg, overvågningsanlæg for
tapperimaskiner og grill,
- Renter af efterløn efterbetalt til medlem bosat i EØS-områdetat han fra 1. juli 1998 havde en
omsætning på 302.006 kr., i 1999 var den 13.996 kr., i 2000 var den 6.351 kr. og i 2001 var den
0 kr.,
-at arbejdstimetallet fra 1. juli 1998 var 1.429 timer, i 1999 1310 timer, i 2000 1275 timer og i
2001 370 timer, samt
-at det generelt er sådan at kun ca. 10 % af udarbejdede tilbud giver sig udslag i omsætningen.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at medlemmet i årene fra 1. juli 1998 til 2000 havde haft
et arbejdstimetal på over 1570 timer under hensyntagen til, at hans arbejdstimetal i årene 1999
og 2000 har været samlet i arbejdsperioder i forbindelse med tilbudsafgivelser.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at selvom medlemmets omsætningstal i årene 1999 og 2000
havde været beskedne, forelå der specificerede oplysninger om medlemmets arbejdstimetal, samt
at medlemmet havde oplyst, at hans arbejde med tilbudsafgivelse generelt ikke har stået i et