Nyhedsbreve fra AMA 1999-2003 - Ankestyrelsen

Medlemmet rettede herefter henvendelse til ankenævnet og anførte, at direktoratets
oversendelsesbrev skulle slettes, idet han fandt det vildledende og uden nyttige oplysninger.
Medlemmet henviste til persondataloven. Han fandt udtalelsen om arbejdsløshedskassens
sagsbehandlingstid vildledende.
Ankenævnet meddelte medlemmet, at hans anmodning om at Arbejdsdirektoratets brev eller enkelte
dele heraf slettes, ikke kunne tages til følge.
Ifølge lov om behandling af personoplysninger skal den dataansvarlige (i nærværende sag
ankenævnet) berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på
lignende måde er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt i medfør af lov, hvis den
registrerede person fremsætter anmodning herom.
Ankenævnet bemærkede, at Arbejdsdirektoratets brev indeholdt en opregning af nogle faktiske
oplysninger, som medlemmet ikke havde bestridt. Endvidere indeholdt brevet 2 vurderinger.
De 2 vurderinger lød således:
"Direktoratet finder ikke anledning til at kritisere a-kassens ekspeditionstid."
"Direktoratet finder, at der ikke er oplysninger i e-posten af 5. oktober 2001, der giver direktoratet
anledning til at ændre afgørelsen."
Ankenævnet meddelte, at ankenævnet fandt det tvivlsomt, om der her var tale om person-oplysninger.
Personoplysninger, kunne medlemmet ifølge persondatalovens § 37, stk. 1, kræve berigtiget eller
slettet, hvis de var urigtige eller vildledende.
Ankenævnet fandt, at de oplysninger som medlemmet henviste til, imidlertid ikke var af en sådan
karakter, at de kunne betegnes som rigtige eller urigtige, idet der var tale om vurderinger. (J.nr. 2001-
1-0868).
Tilladelse til drift af selvstændig virksomhed i form af fiskeri med garn ( 400 timer/50.000 kr.)
samtidig med modtagelse af efterløn
Medlemmet ansøgte om overgang til efterløn pr. 10. oktober 2000 med bibeholdelse af sin
selvstændige virksomhed – nu som bibeskæftigelse. Han ville alene bruge 20 af sine 100 garn pr.
fisketur.
Arbejdsløshedskassen fandt, at medlemmet ikke kunne overgå til efterløn, da han ikke havde drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og således ikke var dagpengeberettiget.