17.07.2013 Views

Nyhedsbreve fra AMA 1999-2003 - Ankestyrelsen

Nyhedsbreve fra AMA 1999-2003 - Ankestyrelsen

Nyhedsbreve fra AMA 1999-2003 - Ankestyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Medlemmets virksomhed med travheste anset som hobby - ikke selvstæ ndig<br />

bibeskæ ftigelse hvortil der kræ ves tilladelse for drift samtidig med efterløn<br />

Medlemmet ønskede at overgå til efterløn og ønskede at fortsætte sin selvstændige virksomhed<br />

som bibeskæftigelse. Han havde 10 heste, hvoraf 3 og senere kun 2 gik travløb.<br />

Om aktiviteten med hestene var oplyst, at alle hans heste stammede <strong>fra</strong> en hoppe, han havde købt<br />

ca. 35 år før. Han solgte ikke de heste, han avlede, andet end til bortskaffelse, og hestene befandt<br />

sig på hans landejendom, hvor langt størstedelen af jorden var udlagt til græsning. Det var<br />

medlemmets børn eller en selvstændig kusk, der deltog i travløbene. Kusken deltog i ca. 9-13<br />

travløb årligt, hvilket var ca. halvdelen af det samlede antal travløb pr. år.<br />

Medlemmet var ikke momsregistreret, og skattevæsenet betragtede hesteholdet som hobby. Det<br />

var oplyst, at hesteaktivitetens nettoomsætning ved gevinster på ét år var 183.000 kr., og at<br />

medlemmets udgifter til hestenes pleje, pasning og løbsdeltagelse var ca. 185.000 kr. i samme år.<br />

A-kassen og Arbejdsdirektoratet fandt, at der var tale om selvstændig virksomhed som<br />

bibeskæftigelse.<br />

Ankenævnet fandt, at hesteholdet måtte betragtes som hobby. Ankenævnet lagde særlig vægt på,<br />

at medlemmet ikke opdrættede sine heste med henblik på videresalg, og at medlemmet derfor<br />

ikke søgte at optimere udbyttet af sin aktivitet ved at <strong>fra</strong>sælge heste, hvis talent for travløb var<br />

mindre end de andres. Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at den selvstændige kusk ikke<br />

deltog i alle travløbene, og på at aktiviteten trods den relativt høje gevinstsum ikke havde givet<br />

overskud. (J.nr. 2001-1-0805).<br />

Tilladelse til selvstæ ndig bibeskæ ftigelse med biopati i efterlønsperioden i op til 400 timer<br />

og med en indtæ gt op til kr. 50.000,- pr. år<br />

I perioden november <strong>1999</strong>-marts 2001 drev medlemmet bibeskæftigelse i form af biopati. I 2000<br />

udgjorde dækningsbidrag 1 kr. 20.450,-. Kr. 4.000,- heraf var dog indtægt ved undervisning.<br />

Restbeløbet kr. 16.450,- divideret med prisen for en behandling kr. 400,- giver 41 behandlinger<br />

pr. år.<br />

I april 2001 ansøgte medlemmet om tilladelse til at fortsætte sin selvstændige bibeskæftigelse<br />

med biopati, samtidig med at hun modtog efterløn.<br />

Det forventede dækningsbidrag 1 i 2001 ville udgøre kr. 10.000,-. Det forventede tidsforbrug pr.<br />

år ville være ca. 100 timer. Klienterne var syge mennesker. Hun ville have 2-4 klienter om ugen.<br />

Prisen pr. behandling var kr. 400,-. Hun ville ikke have bestemte åbningstider. Klienter kunne<br />

ringe til hendes mobiltelefon, som hun altid havde på sig. Hun ville leje sig ind i en klinik ½ dag<br />

om ugen. Transporttiden mellem hjem og arbejde var 8-10 minutter hver vej.<br />

Medlemmet oplyste, at der ville blive brugt 4-5 timer om året på klienternes tidsbestilling.<br />

Regnskabet ville tage 5 timer om året. Revisoren klarede resten. Et familiemedlem havde på 1<br />

time lavet en hjemmeside om biopati. Den ville blive lagt ud, efter at tilladelsen til

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!