Nyhedsbreve fra AMA 1999-2003 - Ankestyrelsen

Medlemmet solgte sin forretning og udlejede virksomhedens lokaler til køber af forretningen for 6
måneder, hvorefter køber også overtog ejendommen.
Medlemmet og hans ægtefælle blev ansat hos køberen i henholdsvis 6 og 4 uger.
Kassen og direktoratet anerkendte ophør fra det tidspunkt, hvor medlemmet og hans ægtefælle
ophørte i ansættelsesforholdet hos køber og pålagde medlemmerne en karensperiode på fire uger fra
denne dato.
Ved oversendelse af sagerne til ankenævnet bemærkede direktoratet, at ægtefællerne ved
beskæftigelsen i virksomheden havde en sådan tilknytning til, indflydelse på og interesse i
virksomhedens drift, at deres personlige arbejde i virksomheden først var ophørt, da medlemmet
sluttede, og derfor var hans hustru heller ikke ophørt før denne dato.
Ankenævnet fandt, at medlemmerne var ophørt med drift af selvstændig virksomhed fra den dato,
hvor virksomheden blev solgt. Medlemmerne skulle pålægges fire ugers karenstid fra denne dato og
var derfor berettigede til dagpenge ved deres respektive tilmeldinger som ledige.
Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet solgte hele sin virksomhed på den angivne salgsdato, og
at han ejede ejendommen, hvor virksomhedens lokaler var beliggende, og udlejede lokalerne til
køberen af virksomheden et halvt år frem.
Ankenævnet fandt, at medlemmet og dermed også hans ægtefælle fra salgsdatoen ikke havde retlig
eller faktisk rådighed over selve virksomheden eller haft mulig indflydelse på virksomhedens drift,
uanset at de var ansat som lønmodtagere hos køberen af virksomheden, og uanset at de var ejere af
ejendommen et halvt år efter salget af virksomheden.
Der var ikke tale om, at medlemmet bortforpagtede eller udlejede virksomheden, hvorfor
ophørsbekendtgørelsens § 4 ikke fandt anvendelse. Spørgsmålet om ophør blev herefter afgjort efter
§ 3 i bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
Ankenævnet ændrede således Arbejdsdirektoratets afgørelse. (J.nr. 2001-1-0853).
Spørgsmålet om oplysninger i sagen var "personlige oplysninger" og om medlemmet med
henvisning til persondataloven kunne kræve disse oplysninger slettet fra sagen
Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig. Han skulle have en effektiv
karantæne på 5 uger.
Direktoratet sendte sagen til ankenævnet. Oversendelsesbrevet indeholdt en opregning af nogle
faktiske oplysninger og 2 vurderinger. Ifølge vurderingerne fandt direktoratet ikke anledning til at
kritisere arbejdsløshedskassens ekspeditionstid, og direktoratet fandt, at der ikke var oplysninger i en
e-post af 5. oktober 2001, der gav direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.