PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Vietnambevægelsen 1965-1976
en af PET’s kilder tog kommunisterne skarpt afstand fra forslaget om, at bevægelsen
skulle have et egentligt politisk grundlag. Det var DKP’s opfattelse, at et
sådant politisk program ville skabe splittelse og svække bevægelsens slagkraft.
Partiet ønskede fortsat en upolitisk Vietnambevægelse, der kunne tiltrække så
mange modstandere af krigen som muligt uanset politiske tilhørsforhold. Det
blev derfor besluttet at indkalde til en landskonference for Vietnamkomitéerne
for at afklare spørgsmålet. 326
I midten af januar 1969 var det muligt for PET på grundlag af en række kildeoplysninger
at danne sig et billede af, hvad der var foregået på landskonferencen
i Vartov i weekenden den 7.-8. december 1968. Ifølge en anden kilde havde
DSVK’s arbejdsudvalg fremlagt et forslag til et nyt organisatorisk og politisk
grundlag for Vietnamkomitéernes virke. Programmet var udtryk for en klar radikalisering
af bevægelsen, idet det blev understreget, at det var komitéernes
formål at styrke solidariteten med det kæmpende vietnamesiske folk, idet dets
kamp var afgørende for det antiimperialistiske opgør; at udbrede kendskabet til
vietnamesernes kamp og til den amerikanske imperialismes undertrykkelse og
at yde støtte til det vietnamesiske folk og angribe USA: ”Imperialismen vil man
angribe overalt, hvor den findes. I denne forbindelse anses den politiske kamp
mod NATO samt afsløringen af amerikansk infiltration i dansk erhvervsliv og
politik for væsentlig.” Altså en udvidelse af bevægelsens aktivitet, hvor modstanden
mod krigen og solidariteten med Vietnam var kædet sammen med kampen
mod amerikansk imperialisme. Begrundelsen for det skærpede program var, at
man frygtede, at bevægelsen ellers ville stagnere, og forslagsstillerne var fuldt
klar over, at ikke alle kunne acceptere den nye kurs. Kilden kunne i øvrigt oplyse,
at den nye landsledelse, kaldet Landskoordineringen af Vietnamkomitéerne,
havde 15 medlemmer, som ifølge Centralafdelingen alle var tidligere registreret.
327 En anden af PET’s kilder supplerede med at oplyse, at konferencedeltagerne
havde delt sig i to fløje. Den ene fløj var anført af Ingmar Wagner fra DKP,
der fik følgeskab af de moderate kræfter fra DsU og fra kredsen omkring det
tidligere Russell-råd. PET havde tydeligt svært ved at tolke DKP’s alliance med
”humanisterne”, hvilket kom til udtryk ved, at tjenesten betegnede samarbejdet
som ”bemærkelsesværdigt”. Den anden fløj var anført af Sand, som blev støttet
af trotskisterne, SUF, VS og flertallet i Amager Vietnamkomité. Efter konferencen
havde DKP på Wagners initiativ taget de første skridt til at ekskludere flere
326 PET, emnesag: Notits, 24. september 1968.
327 PET, emnesag: Notits, 13. januar 1969.
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 101