17.10.2013 Views

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Fredsbevægelser 1950-<strong>1989</strong><br />

PET’s eget materiale fra emnesagen på Nej til Atomvåben afsvækker imidlertid<br />

det indtryk, at det var østlandenes ambassader, der stod bag den nye bevægelses<br />

dannelse. Det fremgår således af et notat udfærdiget i sidste halvdel af<br />

februar 1980, at der var blevet afholdt et møde på Kildegården i Tisvildeleje den<br />

12.-13. januar 1980, hvor cirka 50 personer havde stiftet en ny folkebevægelse<br />

under navnet Nej til Atomvåben. Dette møde fandt sted fire-fem dage før mødet<br />

på den østtyske ambassade. Det fremgår videre af PET’s notits, at repræsentanter<br />

for Samarbejdskomitéen havde været til stede og givet udtryk for, at den<br />

nye bevægelse ikke opfattedes som en konkurrent, men som et supplement. 1269<br />

Som sådan synes det snarere at have været situationen, at de østtyske ambassader<br />

var blevet informeret, muligvis af personer fra Samarbejdskomitéen, om<br />

stiftelsen af Nej til Atomvåben, og at de østlige ambassader derefter forsøgte at<br />

hægte sig på denne for ikke at skabe splid i fredsarbejdet. Som nævnt havde det<br />

været et hovedformål med dannelsen af Samarbejdskomitéen at skabe enhed i<br />

fredsarbejdet, og ud fra en sådan betragtning var en ny bevægelse, der stillede<br />

sig kritisk til såvel Øst som Vest, ikke at foretrække. Det fremgår da også af den<br />

eksisterende litteratur, at det østtyske Stasi i 1980’erne anså Nej til Atomvåben<br />

som en antikommunistisk organisation. En central figur i Nej til Atomvåben karakteriseredes<br />

som stående i kontakt med ”negativ-fjendtlige kræfter” inden for<br />

den østtyske evangeliske kirke. Stasi betragede i det hele taget den pågældende<br />

person med betydelig skepsis. 1270<br />

Officielt blev Nej til Atomvåben ifølge PET’s oplysninger dog først dannet i<br />

weekenden den 10.-11. maj 1980, da den nye bevægelse holdt stiftende landsmøde<br />

med deltagelse af cirka 50 personer. 1271 Efter mødets afholdelse udsendte Nej til<br />

Atomvåben en pressemeddelelse, hvori bevægelsen præsenterede sig selv. Det hedder<br />

heri, at Nej til Atomvåben var en tværpolitisk bevægelse, der ville arbejde for,<br />

at en af Bertrand Russell Peace Foundation udsendt appel om at gøre Europa til<br />

atomvåbenfri zone skulle vinde udbredelse og tilslutning også i Danmark. Desuden<br />

viser PET’s materiale, at landsmødet havde vedtaget to resolutioner. For det<br />

første opfordrede bevægelsen til at fastholde og styrke kontakterne mellem Øst<br />

og Vest samt Syd og Nord. Som følge heraf opfordredes Danmark til at deltage i<br />

1269 PET, emnesag: ”Vedr.: oprettelse af folkebevægelsen: Nej til Atomvåben”, 20. februar 1980.<br />

1270 Kommissionens oversættelse efter original i Danmark under den kolde krig, bd. 3, s. 129; jf. også<br />

Poul Villaume, Lavvækst og frontdannelser, s. 338-339.<br />

1271 PET, emnesag: ”Vedr.: Afholdelse af stiftende landsmøde for bevægelsen ‘Nej til Atomvåben’”,<br />

8. august 1980.<br />

344 PET’s overvågning af protestbevægelser <strong>1945</strong>-<strong>1989</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!