PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Slumstormere og BZ-bevægelse 1965-1989
udsprang konflikten dog også af, at da Københavns Kommune i slutningen af
1970’erne ønskede opført et nyt byggeri på det sted, hvor Byggeren lå, indføjede
Villo Sigurdsson en klausul i en byggetilladelse, ifølge hvilken det nye byggeri
blandt andet skulle tage hensyn til byggelegepladsen. Da det imidlertid viste
sig, at klausulen var ulovlig, gav Indenrigsministeriet Weidekamp bemyndigelse
til at fjerne legepladsen. 1411 Da kommunens håndværkere mødte op for at påbegynde
nedrivningen, dannede boligaktivister blokade. Håndværkerne forlod
området, men vendte senere tilbage assisteret af politiet, der havde til opgave at
rydde blokaden. Boligaktivisterne afviste imidlertid fortsat at fjerne sig fra kommunens
ejendom, og i de følgende to uger var Byggeren genstand for kampe
mellem politi og aktivister. Det hedder i litteraturen, at kampene var ”næsten
borgerkrigslignende”. 1412
Når Slaget om Byggeren fik betydning for 1980’ernes BZ-bevægelse, har det
sin forklaring i, at kampene mod politiet havde tiltrukket unge fra det meste af
København. Flere af disse skulle i de følgende år blive en del af BZ-miljøet. Desuden
er det en vurdering i litteraturen, at Slaget om Byggeren fik den virkning,
at 1980’ernes BZ’ere allerede fra begyndelsen var indstillet på, at det ville komme
til konfrontationer med politiet, hvor kasteskyts og brosten hørte til den almindelige
ammunition. 1413
BZ-bevægelsens opståen havde imidlertid også rod i den del af det vesteuropæiske
ungdomsmiljøs erfaringer, der knyttede sig til Vesttyskland, Holland
og Schweiz, hvor unge i 1980 besatte en række saneringsmodne ejendomme i
Hamburg, Berlin, Amsterdam og Zürich. Da en gruppe unge københavnere i
oktober 1981 besatte en kondemneret brødfabrik, Rutana, kort tid efter en tom
fabriksbygning og derpå et nedlagt kloster på Vesterbro, anvendte de således aktionsmetoder,
symboler og paroler, der mindede om vesteuropæiske BZ’eres. 1414
1411 Torben Ejlersen, Kraftcenter og fristad, s. 278, 292.
1412 Poul Villaume, Lavvækst og frontdannelser 1970-1985, s. 366. ”Slaget om Byggeren” er endvidere
skildret i Henrik Stevnsborg, ”Byggeren 1980 – en dokumentarisk fremstilling af konfrontationerne
mellem politi og borgere” i Jørn Vestergaard (red.), Sociale uroligheder. Politi og politik (socpol,
1986), s. 81-100. Tom Heinemann, Uro, s. 37-44 og Knud Holt Nielsen, Giv mig de rene og ranke
stiller sig begge særdeles kritisk til politiets indsats. Sidstnævnte skriver: ”Rydningen fik nærmest
karakter af et bystyre, der førte krig mod egne borgere…”, citeret s. 111.
1413 Helge Paludan, John T. Lauridsen, Jens Engberg, Knud Knudsen og Jørn Hansen, Københavnernes
historie, s. 253.
1414 René Karpantschof og Flemming Mikkelsen, ”Fra slumstormerne til de autonome. Husbesættelse,
ungdom og social protest i Danmark 1965-2001” i Flemming Mikkelsen (red.), Bevægelser i de-
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 379