17.10.2013 Views

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Slumstormere og BZ-bevægelse 1965-<strong>1989</strong><br />

socialdemokratiske regering Christiania som et ”socialt eksperiment”, men allerede<br />

i 1975 besluttede Folketinget under Hartlings efterfølgende Venstre-regering,<br />

at Christiania skulle ryddes på grund af handelen med hash, hårde stoffer<br />

og hælervarer. Beslutningen blev imidlertid ikke effektueret angiveligt grundet<br />

en betydelig folkelig opbakning bag Christiania. Efter at Folketinget i slutningen<br />

af 1970’erne fik Højesterets ord for, at Christiania kunne ryddes, når Folketinget<br />

fandt det passende, besluttedes det på Christiansborg, at Christiania skulle normaliseres,<br />

hvilket blandt andet kom til at betyde, at christianitter efterfølgende<br />

gjorde op med handlen med hårde stoffer, idet hashhandelen dog fortsatte. 1408<br />

I 1987 etablerede en styringsgruppe kontakt mellem myndighederne og Christiania,<br />

hvilket i <strong>1989</strong> resulterede i en såkaldt Christiania-lov, der gav tilsagn om<br />

Christianias fortsatte eksistens mod, at der blev betalt moms, husleje etc. 1409<br />

1980’ernes BZ-bevægelse kan ud fra visse parametre anskues som slumstormerbevægelsens<br />

efterkommer. Som overgangsfænomen, der i litteraturen forbinder<br />

slumstormerne med BZ’erne, ses det såkaldte Slaget om Byggeren, der<br />

fandt sted på Nørrebro i foråret 1980. Baggrunden var Københavns Kommunes<br />

beslutning om at rydde en legeplads kaldet ”Byggeren” til fordel for opførelse af<br />

nye boliger. Lokale beboere organiseret i Nørrebros Beboeraktion, der var splittet<br />

mellem en VS-fraktion og en kommunistisk orienteret fraktion, var afvisende<br />

over for kommunens beslutning, idet de opfattede Byggeren som et ”åndehul”<br />

og et ”symbol på selvregulering”. Til grund for konflikten lå dog også en politisk<br />

modsætning mellem på den ene side Københavns overborgmester, socialdemokraten<br />

Egon Weidekamp, der ønskede gennemført byfornyelse samt et opgør<br />

med Nørrebros Beboeraktion, og på den anden side VS’ byplanborgmester Villo<br />

Sigurdsson, der støttede Nørrebros Beboeraktion. 1410 Konflikten gik flere år tilbage<br />

og handlede blandt andet om, at overborgmester Weidekamp tidligere, for<br />

at splitte vestrefløjen på Københavns Rådhus og for at sætte de borgerlige partier<br />

uden for indflydelse, havde indgået budgetforlig med DKP udenom VS. Konkret<br />

1408 Poul Villaume, Lavvækst og frontdannelser 1970-1985, s. 74.<br />

1409 René Karpantschof og Flemming Mikkelsen, ”Fra slumstormerne til de autonome. Husbesættelse,<br />

ungdom og social protest i Danmark 1965-2001” i Flemming Mikkelsen (red.), Bevægelser i demokrati,<br />

s. 107.<br />

1410 Jørgen Jepsen, ”Statsmagten, politiet og kollektive aktioner i nyere tid – gentager historien sig?”,<br />

Flemming Mikkelsen (red.), Protest og oprør, s. 289. Se også Knud Holt Nielsen, Giv mig de rene og<br />

ranke… Danmarks Kommunistiske Ungdom 1960-1990, s. 111, der peger på, at den del af Nørrebros<br />

Beboeraktion, der var ”kommunistisk orienteret”, støttede forslaget om at rydde Byggeren, mens<br />

VS-fraktionen var imod.<br />

378 PET’s overvågning af protestbevægelser <strong>1945</strong>-<strong>1989</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!