PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Fredsbevægelser 1950-1989
den ene side tog afstand fra den sovjetiske adfærd, men på den anden side forsvarede
den sovjetiske tilstedeværelse med et argument om, at USA planlagde at
bevæbne de nordiske lande med kernevåben i krigstid. 1177
Som det fremgår, var Samarbejdskomitéen, men også den øvrige del af fredsbevægelsen
(se nedenfor), i 1981 i betydelig grad optaget af spørgsmålet om Norden
som atomvåbenfri zone. Samtidig ses det, at Warszawapagten gennem årene
flere gange havde stillet forslag herom. 1178 Dette sammenfald gjorde det naturligt
for PET at stille spørgsmålet, om Samarbejdskomitéens kampagne var sat
i gang af Sovjetunionen. I PET’s arkiv beror diverse dokumenter, der godtgør,
at Sovjetunionen ønskede Norden erklæret kernevåbenfrit, og det ses, at flere
af Samarbejdskomitéens medlemmer havde tætte kontakter til KGB-officerer. 1179
Det er også godtgjort, at Herløv Petersens annonce var blevet til i samarbejde
med den sovjetiske ambassade, og det fremgår af Kommissionens fremstilling
af Arne Herløv Petersen-sagen (bind 13), at Merkulov havde lovet at bidrage til
at finansiere annoncens offentliggørelse. 1180 Disse forhold kunne tyde på, at kampagnen
formuleredes i samarbejde med Sovjetunionen. Ifølge en analyse tilstillet
PET af en udenlandsk efterretningstjeneste kunne sammenhængen dog antages
at være mere kompliceret. Ifølge denne var det situationen, at Sovjetunionen
gennem den seneste tid havde opprioriteret propagandaen over for Skandinavien,
idet formålet var ”at udnytte” Danmarks og Norges traditionelle ”stræben
efter fred…”. Sovjetunionen var, hed det, ”ivrig efter at gribe mulighederne for”
at gøre det til en sovjetisk fordel, at tanken om en nordisk kernevåbenfri zone
var genopstået. 1181 Den udenlandske tjeneste argumenterede med andre ord for,
at Sovjetunionen væsentligst havde slået sig på og yderligere kultiveret en kampagne,
der allerede var igangsat i Danmark og i Norge. Det er ikke muligt med
udgangspunkt alene i PET’s akter endegyldigt at be- eller afkræfte denne tolkning,
men den understøttes væsentligt af Kommissionens bind 13. 1182
1177 Danmark under den kolde krig, bd. 3, s. 150-151, 448-452.
1178 F.eks. Nikolaj Petersen, Europæisk og globalt engagement 1973-2006, s. 120.
1179 Foruden allerede anvendte kilder kan eksempelvis nævnes PET, emnesag: ”Vedr.: Oversigt over
den seneste udvikling i spørgsmålet om Norden som Atomvåbenfri zone (Kekkonen-planen)”,
30. juli 1981; PET, emnesag: ”Vedr: Sovjetisk interesse i Norden som a-våbenfri zone”, 29. september
1981; PET, emnesag: ”Vedr: DKPs holdning til TNF-spørgsmålet og fredskampagnen/fredskampen”,
15. juni 1981.
1180 Om emnet, se Kommissionens beretning, bind 13.
1181 PET, emnesag: ”Notat fra udenlandsk efterretningstjeneste”, 5. oktober 1981.
1182 Se afsnittet om Socialdemokratiet og fodnotepolitikken i Kommissionens beretning, bind 7. Jf. også
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 319