17.10.2013 Views

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kampagnen mod atomvåben 1960-1967 og organisationen til oplysning om atomkraft 1974-<strong>1989</strong><br />

militærnægter. 33 Det følgende år, 1960, rejste Scharnberg til Storbritannien for i<br />

marts måned at deltage i en march fra Aldermaston, som lå mellem Bristol og<br />

London i det sydlige England, til London. CND stod som arrangør, og valget af<br />

Aldermaston som marchens begyndelsessted var begrundet med, at denne by<br />

var centrum for Storbritanniens kernevåbenproduktion. Marchen gjorde et stort<br />

indtryk, og efter at været kommet tilbage til Danmark skrev Scharnberg en kronik<br />

under titlen ”Aldermaston-London 1960”, hvori han berettede om den fire<br />

dage lange march, der havde sin destination på Trafalgar Square. 34 I tiden, der<br />

fulgte, arbejdede Scharnberg energisk for at etablere et dansk sidestykke til den<br />

engelske atomkampagne. Bestræbelserne lykkedes, da han i juli 1960 sammen<br />

med professorerne P.V. Glob, Jørgen Dich, Martin Ottesen, forfatterne Halfdan<br />

Rasmussen, Erik Knudsen samt højskolelærerne Svend Haugaard og Tage Hind<br />

dannede Kampagnen mod Atomvåben (herefter: KmA). 35<br />

Ligesom den engelske atomkampagne var det KmA’s foretrukne aktionsform<br />

at skabe opmærksomhed gennem marcher. I Danmark valgtes en rute fra Holbæk<br />

til København. KmA’s storhedstid var årene fra 1960 til cirka 1963. I efteråret<br />

1960 gennemførtes den første atommarch. Ved begyndelsen i Holbæk udgjorde<br />

deltagerne 800-900, men ved ankomsten i København var antallet kommet op<br />

på omtrent 5.000. KmA stillede ved denne lejlighed som krav, at der ikke måtte<br />

være kernevåben på dansk jord, at der skulle oplyses sagligt og reelt om følgevirkningerne<br />

af radioaktivt nedfald, at den danske regering skulle gøre sit yderste for,<br />

at Danmark ikke blev bombemål og endelig, at den danske regering skulle arbejde<br />

for et internationalt forbud mod anvendelse af kernevåben. 36 En betydelig<br />

del af det partipolitiske miljø tog på det tidspunkt afstand fra KmA. Dette gjaldt<br />

en del af Socialdemokratiet samt Det Konservative Folkeparti. Frygtscenariet synes<br />

at have været, at kommunisterne var de egentlige drivkræfter bag KmA, men<br />

33 Søren Hein Rasmussen, Sære alliancer. Politiske bevægelser i efterkrigstidens Danmark (Odense<br />

Universitetsforlag, 1997), s. 47.<br />

34 Carl Scharnberg, ”Aldermaston-London 1960” i Carl Scharnberg (red.), Det kan nytte. Artikler og<br />

erfaringer 1960-65 (Borgen, 1965), s. 11-16. Oprindeligt bragt i Demokraten, der befandt sig på Socialdemokratiets<br />

venstrefløj. Se også Danmark under den kolde krig, bd. 1, s. 210-211.<br />

35 Johs. Nordentoft og Søren H. Rasmussen, Kampagnen mod Atomvåben og Vietnambevægelsen 1960-<br />

1972, s. 16. Vedr. atomkampagnen se endvidere Thomas Ekman Jørgensen og Steven L.B. Jensen,<br />

1968 – og tiden der fulgte, s. 29-33<br />

36 Dette er beskrevet flere steder: Klaus Jørgensen, Atomvåbnenes rolle i dansk politik, s. 67; Johs.<br />

Nordentoft og Søren H. Rasmussen, Kampagnen mod Atomvåben og Vietnambevægelsen 1960-1972,<br />

s. 16-17; Søren Hein Rasmussen, Sære alliancer, s. 49; Danmark under den kolde krig, bd. 1, s. 212.<br />

PET’s overvågning af protestbevægelser <strong>1945</strong>-<strong>1989</strong> 29

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!