PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Fredsbevægelser 1950-1989
af, at betydelige dele af den danske befolkning i begyndelsen af 1980’erne betragtede
den nye amerikanske præsident, Ronald Reagan, med skepsis grundet
dennes tilsyneladende konfrontatoriske indstilling. 1065 I al fald ses det, at Samarbejdskomitéen
opnåede en vis succes, da den på ”Fredskonference 82” sammen
med Fagbevægelsen for Fred tog initiativ til dannelse af Landskampagnen
‘Stop Atomraketterne’ (herefter: Landskampagnen). Denne havde følgende målsætning:
”Formålet med kampagnen er: 1. At sikre et dansk nej til de 572 nye
atomraketter i Europa. 2. At sikre, at Danmark internationalt bruger sin indflydelse
for at få NATO’s raketbeslutning omstødt. 3. At sikre solidariteten med
raketmodstanderne i andre NATO-lande og især de lande, hvor raketterne skal
opstilles.” 1066 Kampagnen stillede sig udelukkende kritisk til NATO’s raketter –
ikke Sovjetunionens. Det er en samstemmende vurdering i den eksisterende
forskning, at Samarbejdskomitéen via Landskampagnen opnåede stor gennemslagskraft
i debatten, hvilke blandt andet afspejles af, at eksempelvis biskoppen
i Aalborg samt herrelandsholdet i håndbold støttede Landskampagnen, men
også at dele af Socialdemokratiet var at finde blandt Landskampagnens støtter.
Således holdt Anker Jørgensen i 1983 tale ved et stort fredstræf i Silkeborg, og
senere på året åbnede forhenværende udenrigsminister Kjeld Olesen kampagnens
landskonference. 1067 Illustrativt for Landskampagnens opbakning er det, at
Landskampagnen i december 1983 havde tilslutning fra hele 250 organisationer.
Nej til Atomvåben afviste imidlertid at deltage. 1068
Fredsbevægelsernes fremtrædende rolle i offentligheden toppede i efteråret
1983, da de to store fagforbund, LO (Landsorganisationen i Danmark) og FTF
(Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer) i kampen
1065 Michael Krasner & Nikolaj Petersen, “Peace and Politics: The Danish Peace Movement and Its Impact
on National Security Policy”, Journal of Peace Research, s. 160. Vedr. Danskernes synspunkter
på Reagan og amerikansk udenrigspolitik i begyndelsen af 1980’erne se også Danmark under den
kolde krig, bd. 3, s. 73-74, 191-196.
1066 Citeret efter Søren Hein Rasmussen, Sære alliancer, s. 216.
1067 Nikolaj Petersen, Europæisk og globalt engagement 1973-2006, s. 285.
1068 Michael Krasner & Nikolaj Petersen, “Peace and Politics: The Danish Peace Movement and Its
Impact on National Security Policy”, Journal of Peace Research, s. 160; Søren Hein Rasmussen, Sære
alliancer, s. 216-217. Hein Rasmussen anfører endvidere s. 219-220, at det dagsordensforslag som
Socialdemokratiet fremsatte 7. december 1982 må ses som en sejr for fredsbevægelsen. Den vurdering
synes der dog ikke at være enighed om i forskningen. Således ser koldkrigsudredningen ikke
dagsordensforslaget som en sejr for Landskampagnen; jf. Danmark under den kolde krig, bd. 3, s.
237-240. Ej heller ovenstående artikel af Michael Krasner og Nikolaj Petersen ser dagsordenen som
en sejr for fredsfolkene.
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 287