PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Kampagnen mod atomvåben 1960-1967 og organisationen til oplysning om atomkraft 1974-1989
et chok, idet man først havde ventet den et par år senere. 19 Året efter, at USA i
1952 havde prøvesprængt sin første brintbombe, fulgte i 1953 en tilsvarende prøvesprængning
fra sovjetisk side. Denne nye prøvesprængning var udtryk for, at
Sovjetunionen var kommet i besiddelse af betydelig teknologisk og videnskabelig
kundskab. 20 Men ikke nok med det: I 1957 var Sovjetunionen kommet så
vidt, at det affyrede sit første missil med interkontinental rækkevidde. Dermed
kunne Sovjetunionen reelt true USA med et kernevåbenangreb på det amerikanske
fastland. Og i oktober 1957 sendte Sovjetunionen den første Sputnik-satellit
i kredsløb. Især denne sidste handling vakte opsigt i de vestlige lande. Snart var
det en udbredt opfattelse, at USA havde mistet sin teknologiske overlegenhed. 21
Danmarks ønske om at blive optaget i Atlantpagten var en følge af, at det ikke
lykkedes Norge, Sverige og Danmark at nå til enighed om et nordisk forsvarsforbund
i 1948-49. 22 Med tilslutningen til Atlantpagten, april 1949, var Danmarks
kernevåbenpolitik dog ikke afklaret, og i første omgang var spørgsmålet end ikke
aktuelt. Umiddelbart gjaldt det for Danmark om at opruste konventionelt. Mellem
1948 og 1953 blev landets forsvarsbudget således tredoblet fra ca. 300 til ca.
900 millioner kroner årligt. 23 Med ”New Look”-strategien tematiseredes imidlertid
spørgsmålet om, hvorvidt NATO-landenes forsvar skulle atomoprustes.
Et første skridt blev taget i 1954, da NATO-rådet gjorde resolutionen ”MC 48” til
19 De vel nok mest kendte spioner var Rosenberg-ægteparret. Et andet kendt eksempel var den tyskfødte
fysiker med britisk statsborgerskab Klaus Fuchs. Se hertil ”Rosenberg, Julius” og ”Fuchs, Emil
Julius Klaus”, Norman Polmar and Thomas B. Allen (eds.), The Encyclopedia of Espionage (Gramercy
Books, 1997, 1998), s. 474-475, 223-224; David Holloway, ”The Soviet Union and the Origins of
the Arms Race” i Melvyn P. Leffler and David S. Painter (eds.), Origins of the Cold War. An International
History (Routledge, 1994, 1995), s. 95-106, især s. 103-104. Flere andre sovjetiske spioner med
tilknytning til atomoprustningen er omtalt i John Earl Hayes and Harvey Klehr, Venona. Decoding
Soviet Espionage in America (Yale University Press, 1999), s. 287-330.
20 Geir Lundestad, East, West, North, South, s. 159.
21 Geir Lundestad, East, West, North, South, s. 161.
22 De nordiske forsvarsforhandlinger og baggrunden for Danmarks optagelse i Atlantpagten er skildret
flere steder. Den hidtil seneste fremstilling er Thorsten Borring Olesen og Poul Villaume, I
blokopdelingens tegn. Dansk Udenrigspolitiks Historie, bd. 5 (Gyldendal, 2005), s. 91-125.
23 Danske forsvarsbidrag i 1950’erne er behandlet flere steder, men mest grundigt i Poul Villaume,
Allieret med forbehold, kap. 5, s. 277-390. Om det forsvarsøkonomiske aspekt se også Leon Dalgas
Jensen, ”NATO og danske økonomisk-politiske interesser 1949-56”, Carsten Due-Nielsen, Johan
Peter Noack og Nikolaj Petersen (red.), Danmark, Norden og NATO 1948-1962, (Jurist- og Økonomforbundets
Forlag 1991) s. 83-118; samme ”Dansk forsvar og Marshallplanen 1947-1960”, Historisk
Tidsskrift (1991), 91, hft. 1, s. 457-504.
26 PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989