PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Vietnambevægelsen 1965-1976
Indtil 1965 havde Vietnamkrigen været en begrænset konflikt i Sydøstasien,
som ikke havde vakt større opmærksomhed i omverdenen. Dette ændrede sig
imidlertid, da USA for at stabilisere det vaklende styre i Saigon og formindske
den nordvietnamesiske infiltration den 6. februar 1965 iværksatte Operation
Rolling Thunder, bombekampagnen mod Nordvietnam. Kort tid efter blev de
første kamptropper indsat for at beskytte de amerikanske baser, og i april 1965
besluttede Johnson at øge antallet af soldater med 40.000 og at give dem offensive
beføjelser. I de følgende år optrappede USA indsatsen, indtil der i 1968 fandtes
540.000 amerikanske soldater i Sydvietnam. Den amerikanske militærmaskine
var imidlertid ikke nærmere en sejr, da Nordvietnam blot tilsvarende øgede sit
engagement i Sydvietnam. Ved udgangen af 1967 havde USA mistet 13.500 mand
mod omkring 220.000 faldne Viet Cong-soldater. Samtidig var omkostningerne
ved krigen omfattende, store dele af Vietnam var blevet ødelagt, et ukendt antal
civile var omkommet under jagten på Viet Cong, og op mod fire millioner
sydvietnamesere var blevet drevet på flugt. Især bombningerne af Nordvietnam
gav anledning til kritik, og i USA voksede en bred fredsbevægelse frem med
støtte fra det nye venstre, pacifister og liberale. I den hidtil største manifestation
demonstrerede 100.000 mennesker mod krigen i Washington den 21. oktober
1967. 103
Den amerikanske tro på en sejr i konflikten led et afgørende knæk, da Nordvietnam
iværksatte den såkaldte Tet-offensiv den 30. januar 1968. Selvom de
kommunistiske styrker blev slået tilbage med alvorlige tab, viste angrebet, at der
endnu var lang vej til en amerikansk sejr. Da den amerikanske øverstbefalende,
general William Westmoreland, anmodede om forstærkninger på yderligere
godt og vel 200.000 mand, udløste han en større selvransagelse hos ledelsen
i Washington. Resultatet blev, at præsident Johnson afviste anmodningen, begrænsede
bombningen af Nordvietnam, erklærede sig rede til fredsforhandlinger
og opgav at genopstille ved præsidentvalget. Resten af året slæbte fredsforhandlingerne
i Paris sig af sted uden resultat, og trods et bombestop den 31. oktober
lykkedes det ikke Johnson at få en fredsaftale i stand. 104
USA’s nye præsident, Richard Nixon, var overbevist om, at det var af afgørende
betydning for etableringen af hans ”Grand Design”, anerkendelse af det kommunistiske
Kina og afspænding med Sovjetunionen, at USA fortsat fremstod
103 George C. Herring, America’s Longest War; Tom Wells, The War Within. America’s battle over Vietnam,
s. 20, 21, 174 ff.
104 Jf. også T.G. Fraser and Donette Murray, America and the World since 1945, s. 139-143.
50 PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989