PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

EF-modstand 1960-1989
Samarbejdet mellem EF’s medlemslande var i 1970’erne væsentligst karakteriseret
ved, at det udenrigspolitiske samspil, gennem det Europæiske Politiske
Samarbejde (EPS), blev bredt ud, forstået således, at medlemslandene konsulterede
hinanden i udenrigspolitiske anliggender og til en vis grad koordinerede
deres politik. EPS-samarbejdet, der var et mellemstatsligt samarbejde i
folkeretlig forstand, var imidlertid ikke en integreret del af EF-samarbejdet,
men føjede sig hertil. 812 Set retrospektivt var 1970’erne et trægt årti for EF, for
der var langt mellem de mange erklærede intentioner om øget samarbejde og
gensidig solidaritet på den ene side og de gennemførte forandringer på den
anden. Det er derfor ikke noget tilfælde, at det i litteraturen undertiden hedder,
at EF i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne var ramt af ”eurosklerose” eller
”europessimisme”. 813 En vigtig årsag hertil var den økonomiske krise, der opstod,
da det såkaldte Bretton Woods-systemet brød sammen i 1971. 814 Allerede samme
år måtte EF indstille sig på at udskyde etableringen af ØMU’en. 815 Og da den
økonomiske krise skyllede ind over Vesteuropa fra især 1973, havde Fællesmarkedet
vanskeligt ved at håndtere krisen. EF-landenes reaktion var etablering af
det såkaldte slange-samarbejde, hvis idé var, at værdien på de nationale valutaer
skulle fastholdes, men at der var plads til en vis forskydning mellem kurserne.
Valutakurserne skulle med andre ord kunne sno sig som en slange. Men slangesamarbejdet
mislykkedes af to årsager. Dels førte deltagerlandene forskellige
økonomiske politikker, dels var inflationstakten forskellig i de berørte lande. 816
EF-landene anlagde således nationale politisk-økonomiske strategier til imødegåelse
af krisen, hvilket betød, at de benyttede sig af bl.a. tekniske handelshin-
” Danmark i EF: de første 20 år” i Birgit Nüchel Thomsen (red.), The Odd Man Out? Danmark og
den Europæiske integration 1948-1992 (Odense Universitetsforlag, 1993), s. 199-214.
812 Peter Dyvig, ”Det europæiske politiske samarbejde (EPS): Status og fremtid” i Christian Thune og
Nikolaj Petersen (red.), Dansk Udenrigspolitisk Årbog 1983 (DJØF, 1984), s. 135-148; Nikolaj Petersen,
Europæisk og Globalt Engagement 1973-2006. Dansk Udenrigspolitiks Historie, bd. 6 (Gyldendal,
2006), s. 37.
813 Se f.eks. Mogens Rüdiger, ”Stagnation 1973-79” i Tom Swienty (red.), Danmark i Europa 1945-93
(Munksgaard, 1994), s. 161-193, her s. 163; Morten Rasmussen, Vesteuropæisk Integration 1947-1998.
En analyse af fem integrationsteorier set fra en historievidenskabelig vinkel (Historia, 2000), s. 16.
814 Bretton Woods-systemet var et økonomisk fastkurssystem, der blev grundlagt umiddelbart efter
anden verdenskrig. Med det nye system blev den amerikanske dollar gjort til international handelsvaluta,
idet USA gav tilsagn om, at dollaren til enhver tid kunne veksles til guld. Vedr. Bretton
Woods-systemet, se kapitel 4 i nærværende bind.
815 Morten Rasmussen, Vesteuropæisk Integration 1947-1998.
816 Mogens Rüdiger, ”Stagnation 1973-79” i Tom Swienty (red.), Danmark i Europa 1945-93, s. 166 ff.
220 PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989