PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

EF-modstand 1960-1989
Resultatet af folkeafstemningen skabte vrede blandt mange EF-modstandere.
I Land og Folk hed det, at ”samvittighedsløse løgne” havde banet vejen for stemmernes
fordeling, og i Frit Danmark skrev Kate Fleron, der politisk befandt sig
på den yderste venstrefløj, at ”økonomiske og politiske magthavere” havde ”belusket
og truet” befolkningen. 835 Allerede i oktober 1972 besluttede Folkebevægelsens
ledelse, at den ville videreføre bevægelsen med to formål: Dels at begrænse
følgerne af EF-medlemskabet, dels at få frigjort Danmark fra EF. I den følgende
tid opnåede bevægelsen at blive den helt dominerende af EF-modstandernes organisationer.
Bevægelsen etablerede avisen Notat med Ebbe Kløvedal Reich og
Sven Skovmand som redaktører. Hvad angik Folkebevægelsens politiske sammensætning
stod Retsforbundet, SF og DKP stærk i ledelsen, idet der dog også
var repræsentanter for Det Radikale Venstre samt for Det Konservative Folkeparti
og Venstre. Hvad angik socialdemokrater måtte Folkebevægelsen nøjes
med, at det blot var enkeltpersoner, men ikke nogen socialdemokratisk organisation,
der tilsluttede sig bevægelsen. 836
I de følgende par år havde Folkebevægelsen vanskeligt ved at opnå gennemslag
i den danske debat. Folketingsvalget i 1973 blev udskrevet, før Folkebevægelsen
var klar til valgkampen, og efter at valget var afsluttet, måtte bevægelsen
tilmed konstatere, at abonnenterne på bladet Notat var aftagende. I oktober 1974
indtraf imidlertid en begivenhed, der fik stor betydning. Det hensygnende blad
Notat blev afløst af Det ny NOTAT, hvis redaktion bestod af Jens-Peter Bonde,
Ole Kragelund og Finn Ellegaard. Det ny NOTATs udstyr var mindre prangende
end Notats, men bladets indhold var ifølge den eksisterende litteratur en videreførelse
af indholdet i det gamle blad. Den succes, der var udeblevet for Notat,
blev imidlertid opnået af Det ny NOTAT. Således steg bladets abonnenttal betragteligt,
og det var tilfældet, selvom baggrunden var, at man fra redaktionens
side i betydelig grad valgte at forære bladet bort. Det ny NOTAT modtog ”private
indskud”, hedder det i et centralt værk omhandlende EF-modstanden. 837
835 Citeret efter Søren Hein Rasmussen, Sære alliancer, s. 82. Vedr. Kate Flerons politiske ståsted se opslaget
i Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Det hedder her, at Fleron havde haft borgerlige sympatier
forud for anden verdenskrig, at hun efter krigen lå ”til venstre for midten”, at hun i en årrække var
” meget tæt på Danmarks Kommunistiske Parti uden dog at være medlem”, og at hun i 1970’erne
udtrykte forståelse for Rote Armee Fraktion.
836 Søren Hein Rasmussen, Sære alliancer, s. 85-87.
837 Søren Hein Rasmussen, Sære alliancer, s. 94-95.
226 PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989