PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Fredsbevægelser 1950-1989
munistiske del af fredsbevægelsen økonomisk støtte. Det fremgår ikke af efterretningstjenestens
akter, hvor omfattende støtten har været, men det bevarede
materiale giver det indtryk, at støtten har været forholdsvis beskeden. Konkret
synes det at have været situationen, at Sovjetunionen anvendte de forskellige
venskabsforeninger til at kanalisere penge til Samarbejdskomitéen og dennes
satellitter. Når ambassaden ikke selv formidlede pengene til de kommunistiske
organisationer, havde det formentlig sin forklaring i, at Sovjetunionen ikke ønskede
at kompromittere fredskampagnen, såfremt transaktionerne blev offentligt
kendte.
Det er Kommissionens vurdering, at PET gennem det meste af den kolde krig
havde et forholdsvis klart overblik over, hvilke fredsorganisationer, der støttedes
af Sovjetunionen. Det fremgår imidlertid også, at PET undertiden selv førte
kampagne mod den kommunistiske del af fredsbevægelsen. Det er dokumenteret
i det ovenstående, at PET i forbindelse med Verdensfredsrådets konference
i København i 1986 gennemførte en kampagne mod Verdensfredsrådet, Samarbejdskomitéen
og DKP. I denne kampagne benyttede PET sine kontakter i pressen
til at give konferencen samt DKP og Samarbejdskomitéen så megen negativ
omtale som muligt.
PET havde et stort antal kilder i fredsbevægelsen i 1980’erne. Den overvejende
del synes at have haft deres gang i kommunistiske eller venstreorienterede
miljøer. Generelt synes kilderne at have haft en forholdsvis høj grad af troværdighed.
Dette så meget mere, som at flere af hinanden uafhængige kilder undertiden
leverede næsten enslydende oplysninger om de samme temaer. Ud over at
anvende kilder opnåede PET også viden om fredsmiljøerne gennem telefonaflytninger,
læsning af telex, observationer, dobbeltagenten Gordijevskij samt samarbejde
med udenlandske efterretningsmyndigheder foruden FE.
374 PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989