17.10.2013 Views

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

EF-modstand 1960-<strong>1989</strong><br />

socialdemokratiske skeptikere var formanden for Dansk Metal, ofte omtalt som<br />

”den stærke smed”, Hans Rasmussen, og formanden for arbejdsmændene Alfred<br />

Petersen, men også den socialdemokratiske økonom fra Arbejderbevægelsens<br />

Erhvervsråd Jørgen Paldam var en vigtig aktør som producent af kritiske argumenter<br />

af økonomisk karakter. 832<br />

Folkebevægelsens styrke var i begyndelsen af 1970’erne, at den var båret af<br />

aktivister, og at flere af baggrundsorganisationerne, især DKP, stillede deres organisationer<br />

til rådighed for modstanden. Til gengæld havde den to svagheder:<br />

For det første blev Folkebevægelsen kritiseret for at være styret af DKP. Især<br />

var det et stort problem, at flere erklærede borgerlige og socialdemokratiske EFmodstandere<br />

afviste at tage del i Folkebevægelsen. For det andet var bevægelsens<br />

ringe økonomi en svaghed. Det hedder i den eksisterende litteratur, at Folkebevægelsens<br />

væsentligste indtægtskilde var de statslige tilskud, hvortil kom de indsamlinger,<br />

som medlemmerne foranstaltede. 833 For at imødegå disse svagheder<br />

foreslog erhvervsmanden Steen Danø op til folkeafstemningen at forene hele EFmodstanden.<br />

Lykkedes det, ville man kunne afvise påstandene om, at Folkebevægelsen<br />

var en kommunistisk dækorganisation, og desuden ville man få adgang<br />

til de ressourcer, som især Socialdemokrater mod EEC havde til rådighed i deres<br />

kampagne. Efter en række uoverensstemmelser internt i Folkebevægelsen opnåede<br />

Danø dennes støtte, idet politiske aktivister, der tilhørte den radikaliserede<br />

venstrefløj, især De Danske Vietnamkomitéer, blev udskilt fra Folkebevægelsen.<br />

DKP støttede af taktiske årsager denne proces, da DKP frygtede, at parolerne om<br />

EF-modstanden som en del af den socialistiske revolutions forudsætninger var<br />

til skade for kampagnen mod dansk EF-medlemskab. Resultatet blev, at Økonomikomitéen<br />

blev etableret, og at den blev et bindeled mellem Folkebevægelsen<br />

og de øvrige organisationer, der var imod EF-medlemskabet. Da stemmerne blev<br />

gjort op efter folkeafstemningen, stod det klart, at godt og vel 63 procent af de<br />

afgivne stemmer var for medlemskabet, mens knap 37 procent var imod. Den<br />

danske befolkning havde sagt ja til EF-medlemskab, men modstanden havde fået<br />

tag i store dele af vælgerne. 834<br />

832 Nikolaj Petersen, Europæisk og Globalt Engagement 1973-2006, s. 67; Thorsten Borring Olesen og<br />

Poul Villaume, I blokopdelingens tegn, s. 479.<br />

833 Søren Hein Rasmussen, Sære alliancer, s. 77.<br />

834 Søren Hein Rasmussen, Sære alliancer, s. 78-81. Steen Danø har omtalt Økonomi-komitéens oprettelse<br />

i Steen Danø, ”Bankerne ville ikke give kassekreditten. Interview med Steen Danø ved Sven<br />

Skovmand” i Annie Hagel (red.), EF-modstanden 1972-1986. Bidrag til et stykke Danmarkshistorie.<br />

Festskrift til Poul Overgaard Nielsen (Forlaget Hedeskov, 1986), s. 34-38.<br />

PET’s overvågning af protestbevægelser <strong>1945</strong>-<strong>1989</strong> 225

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!