PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Fredsbevægelser 1950-1989
At DKP under alle omstændigheder opfattedes med mistillid i den danske
offentlighed, og at de fredsorganisationer, hvori DKP virkede, havde vanskeligt
ved at blive taget alvorligt, illustreres af det negative omdømme, som den tværpolitiske,
men DKP-relaterede Dansk Fredskonference fik efter dannelsen i 1954.
Kommunisternes indflydelse er vanskelig at bestemme, men alene det, at de var
til stede, gjorde, at en betydelig del af offentligheden tog afstand fra konferencen.
968 Hvad angår forholdet mellem liberale, socialister, kommunister inden
for de forskellige fredsmiljøer hedder det i en ny fremstilling, at 1950’ernes ”altdominerende”
mistro til kommunister svækkede den liberale fredsbevægelses
udfoldelsesmuligheder, hvilket bidrog til at etablere skrøbelige alliancer mellem
fredsaktivister af forskellig politisk observans. Ifølge samme fremstilling er det
ud fra dette perspektiv, at en del af 1960’ernes fredspolitiske miljø må ses: ”Der
var … tale om en gensidig påvirkning og ikke om infiltration – hverken fra liberal,
socialistisk eller kommunistisk side.” 969
I 1960 dannede højskolelærer og fredsaktivist Carl Scharnberg den pacifistiske
bevægelse Kampagnen mod Atomvåben, der opnåede betydelig støtte navnlig
blandt ungdommen. Men atomkampagnen agiterede væsentligst imod placering
af kernevåben på dansk jord, og eftersom det havde været officiel dansk
politik siden 1957 – det vil sige tre år inden kampagens etablering – at der ”under
de nuværende omstændigheder” ikke måtte være kernevåben i Danmark,
var der tale om en bevægelse, hvis vigtigste målsætning allerede var realiseret.
Mere succesfuld synes kampagnen at have været, hvad angår den anden af sine
målsætninger: At bevidstgøre befolkningen om diverse risici i forbindelse med
atomvåbenprøvesprængninger (radioaktivt nedfald etc.). Scharnbergs initiativ
opfattedes i samtiden generelt som nybrydende og spændende på grund af dets
græsrodskarakter, men havde vanskeligt ved at vinde fast fodfæste. Kampagnens
storhedstid varede da heller ikke mere end fire-fem år. Da Scharnberg reelt nedlagde
Kampagnen mod Atomvåben i 1967, opfordrede han sine sympatisører
til at blive aktive i den gryende Vietnambevægelse. 970 Denne stod, splittelse til
trods, for de mest omfattende græsrodsaktiviteter i Danmark i de næste knap ti
968 Mogens Fog, Efterskrift, s. 87-91; Sune Pedersen, Kampen for fred, s. 92-96; Søren Hein Rasmussen,
Sære alliancer, s. 34-38; Danmark under den kolde krig, bd. 1, s. 179-180.
969 Sune Kaur-Pedersen, “Isoleret og splittet. Den liberale fredsbevægelses krise og marginalisering i
Danmark 1940-1960”, Arbejderhistorie, s. 28.
970 Om PET’s overvågning af Kampagnen mod Atomvåben 1960-1967, se kapitel 2 i nærværende bind.
264 PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989