17.10.2013 Views

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Fredsbevægelser 1950-<strong>1989</strong><br />

Trods materialets delvis fragmentariske karakter er det meget omfattende. Ud<br />

over emnesager om de enkelte bevægelser, beror der desuden en endog meget<br />

omfattende emnesag omhandlende 1980’ernes fredskampagne. Desuden ligger<br />

der en række person- og operationssager til grund for fremstillingen. Omfanget<br />

af de i PET’s arkiv beroende akter omhandlende fredskampagnen svarer ikke<br />

umiddelbart til ledelsens prioritering af spørgsmålet. Det fremgår af Kommissionens<br />

afhøringer, at Centralafdelingen kun havde én – om end en meget flittig –<br />

medarbejder til at beskæftige sig med fredskampagnen i begyndelsen af 1983. 1123<br />

Til gengæld var regionsafdelingerne ved indgangen til 1980’erne blevet anmodet<br />

om at indsamle oplysninger om fredsbevægelserne. 1124 En af PET’s daværende<br />

jurister har over for Kommissionens forklaret, at ”det, der var interessant ved<br />

fredsbevægelserne, var russernes involvering, og hvilke aktiviteter og resultater,<br />

man forsøgte at komme frem til.” 1125 Dette udsagn bekræftes af den person i Centralafdelingen,<br />

der havde ansvaret for fredsbevægelserne. 1126<br />

Hvad angår Sovjetunionens forsøg på at påvirke den offentlige meningsdannelse<br />

i Danmark, men også i Vesteuropa, hed det i et af PET udfærdiget notat fra<br />

maj 1981, at sovjetiske påvirkningsoperationer blev til i et samspil, hvori indgik<br />

blandt andet diplomatiske repræsentationer foruden agitation og propaganda<br />

samt Moskvatro kommunistpartier. Alle aktiviteter blev koordineret af SUKP’s<br />

Internationale Departement (ID). Det ultimative mål for sovjetiske aktive foranstaltninger<br />

var at påvirke ikke blot den offentlige mening, men et andet lands<br />

politik. Dette var typisk meget vanskeligt. En måde, hvorpå Sovjetunionen forsøgte<br />

dette, var på den ene side at forsøge at påvirke f.eks. fredsbevægelsen til at<br />

sætte et bestemt politisk spørgsmål på dagsordenen (f.eks. Norden som kernevåbenfri<br />

zone) for derefter på den anden side på et mere formelt (politisk eller<br />

diplomatisk) plan at etablere kontakt til et lands regering i håbet om at få denne<br />

til at bevæge sig i sovjetisk retning. 1127 Det hed i PET’s notat, at sådanne ”kontakter<br />

til påvirkning af et andet lands politiske beslutningsproces må anses for fuldt<br />

1123 Kommissionens arkiv, RB: 3. september 2002.<br />

1124 Kommissionens arkiv, RB: 8. maj 2002.<br />

1125 Kommissionens arkiv, RB: 20. juni 2001.<br />

1126 Kommissionens arkiv, RB: 1. oktober 2002. Jf. også PET, juristernes kopimapper: Mødereferat<br />

10. maj 1984, hvor Ole Stig Andersen udtalte, at Afdeling C primært interesserede sig for DKP og<br />

frontorganisationerne (idet disse havde en stormagt i ryggen) samt nynazismen.<br />

1127 PET, juristernes kopimapper: ”Subversiv aktivitet udført af Sovjetunionens kommunistiske parti i<br />

visse europæiske lande”, maj 1981. Sovjetunionens forsøg på påvirkning af den offentlige meningsdannelse<br />

i Danmark under den kolde krig er fremlagt i Kommissionens beretning, bind 13.<br />

PET’s overvågning af protestbevægelser <strong>1945</strong>-<strong>1989</strong> 305

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!