PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Indledning
ter af sympati og undertiden som ofre for myndighedernes ageren, 8 mens PET
med sin mere skeptiske tilgang til miljøerne især var optaget af, hvorvidt der fra
disse udgik aktiviteter, der var i strid med den lovlige samfundsorden. Da det er
en vigtig opgave for Kommissionen at beskrive og analysere PET’s overvågning,
betyder det, at der i det følgende kan forekomme en del uoverensstemmelser
mellem den foreliggende beskrivelse og den eksisterende litteratur. En anden
forklaring på uoverensstemmelserne mellem dele af den eksisterende litteraturs
og PET’s fortolkninger skal antagelig søges i, at de nævnte tolkninger beror på
forskelligt kildemateriale. En tredje forklaring er antagelig, at PET ikke havde til
opgave at beskrive de dele af de overvågede miljøers aktiviteter, der var udtryk
for lovlig/fredelig politisk aktivitet. Som sådan beskriver nærværende fremstilling
kun et hjørne af aktiviteterne i de overvågede miljøer, om end et vigtigt
hjørne.
Nedenfor vil der blive redegjort for PET’s overvågning af de væsentligste
politisk-ideologiske prægede grupperinger og bevægelser i Danmark under den
kolde krig. Første hovedkapitel skildrer PET’s overvågning af to organisationer,
Kampagnen mod Atomvåben 1960-67 og Organisationen til Oplysning om Atom-
kraft 1974-89, der stillede sig afvisende over for udvikling og brug af kernekraft,
hvad enten det var til militære eller civile formål. Herefter følger en skildring af
overvågningen af Vietnambevægelsen fra 1965 til 1976. I forlængelse heraf bringes
et kapitel om PET’s overvågning af de bestræbelser, den antiimperialistiske
danske venstrefløj gjorde for at markere Verdensbankens og Valutafondens årsmøde
i København i 1970. Enkeltpersoner med tilknytning til dette politiske
miljø offentliggjorde flere måneder inden årsmødets afholdelse, at de ville forsøge
at forhindre dets gennemførelse. Dette lykkedes ikke, men Danmark blev
under mødet genstand for de mest omfattende uroligheder siden besættelsen. 9
8 Det gælder f.eks. Jørgen Jepsen, ”Statsmagten, politiet og kollektive aktioner i nyere tid – gentager
historien sig?” i Flemming Mikkelsen (red.), Protest og oprør. Kollektive aktioner i Danmark 1700-
1985 (Modtryk, 1986), s. 275-315; Tom Heinemann, Uro. 25 års gadekamp, red. Jette Gotlieb, Ole
Krarup, Hanne Reumert og Mille Rode (Tiderne skifter, 1995); René Karpantschof og Flemming
Mikkelsen, ”Fra slumstormerne til de autonome. Husbesættelse, ungdom og social protest i Danmark
1965-2001” i Flemming Mikkelsen (red.), Bevægelser i demokrati. Foreninger og kollektive aktioner
i Danmark (Aarhus Universitetsforlag, 2002); Peter Birke und Chris Holmsted Larsen (Hg.),
Besetze deine Stadt! – BZ din by. Häuserkämpfe und Stadtentwicklung in Kopenhagen (Assoziation
A, 2008).
9 Se f.eks. Poul Villaume, Lavvækst og frontdannelser 1970-1985. Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie,
bd. 15 (Gyldendal og Politiken, 2005), s. 57-59.
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 21