PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Fredsbevægelser 1950-1989
at da bevægelsen i 1982-83 var på sit højeste, var i omkanten af 1.200 navnlig
yngre og studerende konstant aktive i bevægelsen. 1058
Omtrent samtidig med dannelsen af Nej til Atomvåben etableredes en anden
fredsbevægelse under navnet Kvinder for Fred. Denne var heller ikke tilsluttet
Samarbejdskomitéen. Som tilfældet er det med Nej til Atomvåben, vides det
ikke, hvor mange der var aktive i Kvinder for Fred, men det antages, at bevægelsen,
der havde op mod 50 lokalafdelinger, udgjordes af 1.000 midaldrende
aktivister, som i overvejende grad kom fra middelklassemiljøet. 1059
Et fællestræk ved Nej til Atomvåben og Kvinder for Fred var deres udprægede
decentraliserede græsrodsstruktur, hvilket ifølge litteraturen må ses som et forsøg
på at opmuntre til individuel deltagelse, personlig udvikling, gensidig menneskelig
påvirkning, solidaritet og lighed. Desuden var det et fællestræk ved de
to bevægelser, at de kritiserede begge supermagter, understregede rustningskapløbets
indbyggede risici og betonede nord/syd-aspektet af international politik,
og at udviklings- og bistandspolitikken således var af betydning for international
stabilitet. Til gengæld adskilte de to bevægelser sig ved, at Kvinder for Fred havde
en nærmest moralsk tilgang til spørgsmålet om oprustning, hvor de afviste den
ideologiske måde at tænke og opfatte den kolde krig på. Frem for at fortsætte
oprustningen mente de, at man f.eks. burde fremme den menneskelige kontakt
mellem Øst og Vest. Nej til Atomvåben var ikke uenig heri, men fokuserede mere
på politiske problemstillinger, og fremtrædende skikkelser i bevægelsen havde
en undertiden akademisk/intellektuel tilgang til de berørte problemstillinger,
hvilket blandt andet manifesterede sig i udgivelsen af tidsskriftet Forsvar – militærkritisk
magasin (1980-84), men også at flere personer fra bevægelsen siden
blev centrale figurer i forskningsmiljøer om fredsforskning og international politik
(f.eks. Bjørn Møller, Ole Wæver og Poul Villaume). 1060
Bent Jensen har argumenteret for, at den kommunistiske del af fredsbevægelsen
har haft en vis indflydelse på Socialdemokratiets politik i 1980’erne, og
1058 Michael Krasner & Nikolaj Petersen, “Peace and Politics: The Danish Peace Movement and Its
Impact on National Security Policy”, Journal of Peace Research, s. 158. Det hedder i Søren Hein Rasmussens
Sære alliancer, s. 212, at Nej til Atomvåbens antal af lokalgrupper i 1982 nåede op på 69. Se
endvidere Nikolaj Petersen, Europæisk og globalt engagement 1973-2006, s. 283-285.
1059 Michael Krasner & Nikolaj Petersen, “Peace and Politics: The Danish Peace Movement and Its
Impact on National Security Policy”, Journal of Peace Research, s. 158.
1060 Ibid. “Vedr. etablering af Kvinder for Fred”, se også Søren Hein Rasmussen, Sære alliancer, s. 185,
192-195. Hein Rasmussen betegner Kvinder for Fred som ”mindre politiseret, men mere ideologisk”
end Samarbejdskomitéen og Nej til Atomvåben, s. 195.
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 285