PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Kampagnen mod atomvåben 1960-1967 og organisationen til oplysning om atomkraft 1974-1989
under den kolde krig. Herom vidner omfanget af oprustningen i første halvdel
af det 20. århundrede: I tiden op til første verdenskrig og i mellemkrigsårene
udgjorde våbenudgifterne mellem 3 og 3,5 procent af verdens samlede produktion.
Beregnet på samme måde udgjorde våbenudgifterne efter 1945 omtrent 6-8
procent. 12 Og ser man på typen af producerede våben, var der også tale om en
påfaldende udvikling. Frem mod afslutningen på anden verdenskrig havde USA
udviklet kernevåbnet og anvendt det i de afsluttende krigshandlinger mod Japan.
I årene der fulgte, opstod der et våbenkapløb om fremstilling af kernevåbnene.
Hvor krige hidtil havde haft potentiale til at blive verdensomspændende, men
ikke altødelæggende, så fulgte der med de nye våben det perspektiv, at alt levende
kunne tilintetgøres. 13
Dette perspektiv tegnede sig ikke fra dag til anden, men var resultatet af en
udvikling, hvor USA’s og Sovjetunionens forhold til Europa spillede en nøglerolle.
I slutningen af 1940’erne var det således en dominerende forestilling i flere
vestlige landes regeringer, at en eventuel krig mellem Øst og Vest ville foregå på
det europæiske kontinent, og at Sovjetunionen – på grund af sin konventionelle
overlegenhed – ville være i stand til at besætte betydelige dele af Vesteuropa.
Dette scenarium var en tungtvejende årsag til, at flere vesteuropæiske lande i
1948-49 ønskede USA tilknyttet Vesteuropa som forsvarsmagt. Etableringen af
Atlantpagten i 1949 (fra 1950: NATO) må først og fremmest anskues i den sammenhæng,
selvom der også var andre perspektiver bag alliancedannelsen. 14 På
dette tidlige tidspunkt i den kolde krig blev USA’s militære enheder og kernevåbenmonopol
af flere vesteuropæiske lande betragtet som en garanti mod et
østligt overfald. 15
I 1950’erne opprioriterede USA produktionen af kernevåbnene og fremmede
udviklingen af brintbomben. Allerede i 1950 gjorde den amerikanske regering
12 Geir Lundestad, East, West, North, South. Major Developments in International Politics since 1945
(Oxford University Press, 1999), s. 147.
13 Geir Lundestad, East, West, North, South, s. 147-148.
14 Baggrunden for etableringen af Atlantpagten er et omdiskuteret emne. Poul Villaume har præsenteret
en del af forskningen i Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i
dansk sikkerhedspolitik 1949-1961 (Eirene, 1995), se især s. 61-64. Om britisk politik se John Kent,
Britisk Imperial Strategy and the Cold War (Leicester University Press, 1993) samt Fraser J. Harbutt,
The Iron Curtain: Churchill, America and the Cold War, 1951-55 (Oxford University Press, 1986).
Om Frankrigs position se John W. Young, France, the Cold War and the Western Alliance, 1944-49
(Leicester University Press, 1990).
15 Geir Lundestad, East, West, North, South, s. 151.
24 PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989