PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Slumstormere og BZ-bevægelse 1965-1989
Baggrunden for besættelsen af Rutana var en gruppe unges erklærede ønske om
at anvende ejendommen som et ungdomshus. Efter at Københavns Kommune
imidlertid afviste de unges anmodning, valgte de at besætte huset. 1415 I slutningen
af oktober valgte de unge at besætte en nedlagt fabriksbygning, der havde
huset virksomheden Schiønning & Arvé. Også her kom det til sammenstød mellem
BZ’ere og politiet. Det hedder i en politikritisk fremstilling, at politiet under
rømningen af Rutana anvendte knippelslag og hunde, hvilket var én af årsagerne
til, at de unge efterfølgende arrangerede demonstrationer mod politivold. 1416 Og
i en anden fremstilling hedder det, at politiet anvendte ”tåregas – altså uden at
have gjort en skid.” 1417
Hvad angår BZ-bevægelsens udvikling i 1980’erne peger den eksisterende litteratur
på, at husbesættelser og deraf følgende konflikter med politiet var et dominerende
tema mellem 1981 og 1983. Desuden anføres det, at udgangspunktet
for BZ-bevægelsen var en trotskistisk inspireret Ini’tivgruppe for et Ungdomshus
med tilslutning fra medlemmer af Venstresocialisterne, FUGA (Faglig Ungdoms
Gruppe af Arbejdsløse) og Socialistisk Uddannelsesfront, der siden omdannede
sig til BZ-Brigaden. 1418 Efter de ovenfor nævnte husbesættelser i efteråret
1981 fulgte en række besættelser blandt andet på Nørrebro. En kulmination for
BZ’erne var det, da Københavns Kommune i 1982 lod BZ-bevægelsen anvende
det forhenværende Folkets Hus på Jagtvej, der i de følgende år skulle blive et
centralt værested for unge med tilknytning til BZ-bevægelsen. Huset på Jagtvej
var således ikke en besat ejendom. En af de mest opsigtsvækkende og væsentlige
husbesættelser i 1980’ernes begyndelse fandt imidlertid sted i 1983, da BZ’erne
rykkede ind i et hus på Ryesgade. Dette hus skulle blive en vigtig bastion frem
mokrati, s. 109. Mellem 1977 og 1979 havde der dog også fundet husbesættelser sted i Randers og
Århus. Se hertil Jørgen Jepsen, ”Statsmagten, politiet og kollektive aktioner i nyere tid – gentager
historien sig?” i Flemming Mikkelsen, Protest og oprør, s. 288.
1415 Peter Gundelach, Sociale bevægelser og samfundsændringer, s. 233.
1416 René Karpantschof, ”Kopenhagen, Jagtvej 69. Ein Jugendzentrum zwischen Besetzungen, Politik
und Polizei (1981-2007)” i Peter Birke und Chris Holmsted Larsen (Hg.), Besetze deine Stadt! –
BZ din by. Häuserkämpfe und Stadtentwicklung in Kopenhagen (Assoziation A, 2008), s. 53-78, her
s. 56.
1417 Tom Heinemann, Uro. 25 års gadekamp, s. 47.
1418 Se f.eks. Knud Holt Nielsen, Giv mig de rene og ranke, s. 112; René Karpantschof, ”Kopenhagen,
Jagtvej 69. Ein Jugendzentrum zwischen Besetzungen, Politik und Polizei (1981-2007)”, s. 56. Se
også ”– Den dag vi snød strømerne og fik vores eget ungdomshus”, Arbejdsløs. Særnummer om
Ungdomsbussen, udg. af FUGA, 21. januar 1982.
380 PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989