PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Fredsbevægelser 1950-1989
Scharnberg. Den daglige administration blev varetaget af et arbejdsudvalg med
blandt andre DKP’er Anker Schjerning samt Ollis Klem og Johannes Münchow
fra henholdsvis Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed og Aldrig
mere Krig. Set udefra fremstod Samarbejdskomitéen med andre ord som en
tværpolitisk organisation repræsenterende det politiske spektrum fra det mildt
borgerlige radikale midterparti over Socialdemokratiet til DKP. 1044
Samarbejdskomitéen levede en forholdsvis anonym tilværelse i de første par
år efter stiftelsen. Da Folketinget i 1975 traf beslutning om at erhverve 58 F-16
fly til Forsvaret, var Samarbejdskomitéen således stort set fraværende i debatten,
skønt det var et emne, der havde komitéens interesse. 1045 Fra sommeren 1977
fik Samarbejdskomitéen imidlertid vind i sejlene. Anledningen var den amerikanske
regerings beslutning om at iværksætte produktion af den nye neutronbombe
med det formål at deployere denne i Vesteuropa, antagelig i Vesttyskland.
Beslutningen skabte modstand navnlig hos den vesttyske forbundskansler
Helmuth Schmidt, da det forventeligt ville gøre Vesttyskland til slagmark i en
eventuel fremtidig krig. Schmidt ønskede følgelig neutronbomben deployeret i
flere vesteuropæiske lande. I de følgende måneder opstod der bred politisk kritik
af den amerikanske beslutning. Blandt andet blev det kritiseret, at neutronbomben
var en forholdsvis lille brintbombe med høj strålingskapacitet, hvilket betød,
at den forvoldte relativ begrænset materiel skade, men til gengæld forårsagede
store menneskelige lidelser. Den vesttyske socialdemokratiske generalsekretær,
Egon Bahr, der i de kommende år skulle komme til at indtage en central rolle
som politisk strateg for flere vesteuropæiske socialdemokratier, karakteriserede
eksempelvis neutronbomben som ”et symptom på tankens pervertering”,
og i Danmark omtalte statsminister Anker Jørgensen bomben som ”fandens
værk”. 1046 Samtidig aktiveredes fredsbevægelserne i Vesteuropa, og i Danmark
1044 Søren Hein Rasmussen, Sære alliancer, s. 171.
1045 Søren Hein Rasmussen, Sære alliancer, s. 172. Vedr. den politiske baggrund for beslutningen om at
købe F-16 fly til Forsvaret se Nikolaj Petersen, Europæisk og Globalt Engagement 1973-2006. Dansk
Udenrigspolitiks Historie, bd. 6 (Gyldendal, 2006), s. 178-182; Danmark under den kolde krig, bd. 2,
s. 290-294.
1046 Erik Boel, Socialdemokratiets atomvåbenpolitik 1945-88 (Akademisk forlag, 1988), s. 131-144; Søren
Hein Rasmussen, Sære alliancer, s. 173-178; Nikolaj Petersen, Europæisk og Globalt Engagement
1973-2006, s. 196-198; Danmark under den kolde krig, bd. 2, s. 117-125. Vedr. Egon Bahrs betydning
for flere vesteuropæiske socialdemokratier se Nikolaj Petersen, ”Scandilux-samarbejdet og vesteuropæisk
sikkerhedspolitik”, Politica, 16. årg., nr. 4 (1984), s. 410-430. Mere generelt var Egon Bahr
endvidere en central figur bag formuleringen af den vesttyske Ostpolitik fra 1960’erne og frem. Se
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 281