17.10.2013 Views

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Konklusion<br />

trotskist afslørede, at PET havde forsøgt at hverve denne, idet den pågældende<br />

samtidig påstod, at tjenestens medarbejdere havde opfordret ham til at stjæle en<br />

del af trotskisternes arkiv. For PET fik disse og andre begivenheder den følgevirkning,<br />

at tjenesten professionaliserede kildearbejdet, men samtidig begyndte<br />

PET i stigende grad at sende personer ind i de overvågede miljøer frem for at<br />

kontakte enkeltpersoner deri, idet rationalet var, at personer, der var sendt ind<br />

i miljøerne, havde en større grad af loyalitet over for PET end dem, der allerede<br />

var i miljøerne. Det er den udvikling, der ses i PET’s overvågning af f.eks. fredsbevægelsen<br />

i 1980’erne og BZ-miljøet, hvor tjenesten ganske vist havde kilder,<br />

men samtidig sendte et antal personer ind i miljøet. Hvad angår spørgsmålet<br />

om PET’s kilder og de overvågede miljøer, skal det yderligere bemærkes, at PET<br />

ikke altid behøvede at sende kilder ind i en given bevægelse eller organisation.<br />

En betydelig del af de personer, der var aktive i f.eks. Vietnambevægelsen, havde<br />

også været med i atomkampagnen, og mange kritikere af Vietnamkrigen var<br />

samtidig modstandere af NATO og EF. Det betød, at hvis PET havde en kilde<br />

i NATO-modstanden, havde PET dermed ofte også en kilde i EF-modstanden.<br />

Det betyder også, at mange af de oplysninger, der beror i PET’s emnsag på f.eks.<br />

EF-modstanden, reelt er overskudsinformation fra andre overvågninger.<br />

PET’s overvågning af protestmiljøer og folkelige bevægelser illustrerer et tredje<br />

aspekt af PET’s virke under den kolde krig: Forholdet mellem PET og det åbne<br />

politi. Det fremgår ovenfor samt af andre af Kommissionens delberetninger, at<br />

der gennem hele den kolde krig eksisterende en vis konkurrence mellem PET og<br />

det åbne politi. Det er den problemstilling, der ligger til grund for spørgsmålet<br />

om omfanget af PET’s samarbejde med øvrige politimyndigheder i forbindelse<br />

med den såkaldte Blekingegadebandesag. Nærværende bind dokumenterer, at<br />

Københavns Politi i første halvdel af 1980’erne ønskede etableret et udvidet samarbejde<br />

med PET i overvågningen af BZ-Brigaden, og det fremgår af kilderne,<br />

at Københavns Politi i en periode fandt, at PET ikke havde været tilstrækkeligt<br />

imødekommende over for Københavns Politis anmodninger om PET’s bistand.<br />

Når PET’s overvågning af protestmiljøer og folkelige bevægelser betragtes under<br />

et, det vil sige fra omtrent 1960 frem til <strong>1989</strong>, tegner der sig følgende billede:<br />

I anden halvdel af 1960’erne og i begyndelsen af 1970’erne forsynede PET<br />

hyppigt Københavns Politi med oplysninger, når dele af Vietnambevægelsen arrangerede<br />

demonstrationer. Det var især tilfældet, når demonstrationerne skulle<br />

foregå foran den amerikanske ambassade, eller i de tilfælde, hvor PET havde<br />

oplysninger om, at der var planlagt uro. I månederne op til Verdensbankens og<br />

Den Internationale Valutafonds årsmøde i København i 1970 forsynede PET ofte<br />

Københavns Politi med oplysninger om planlagte aktiviteter, og fra 1983 og i de<br />

444 PET’s overvågning af protestbevægelser <strong>1945</strong>-<strong>1989</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!