PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Konklusion
trotskist afslørede, at PET havde forsøgt at hverve denne, idet den pågældende
samtidig påstod, at tjenestens medarbejdere havde opfordret ham til at stjæle en
del af trotskisternes arkiv. For PET fik disse og andre begivenheder den følgevirkning,
at tjenesten professionaliserede kildearbejdet, men samtidig begyndte
PET i stigende grad at sende personer ind i de overvågede miljøer frem for at
kontakte enkeltpersoner deri, idet rationalet var, at personer, der var sendt ind
i miljøerne, havde en større grad af loyalitet over for PET end dem, der allerede
var i miljøerne. Det er den udvikling, der ses i PET’s overvågning af f.eks. fredsbevægelsen
i 1980’erne og BZ-miljøet, hvor tjenesten ganske vist havde kilder,
men samtidig sendte et antal personer ind i miljøet. Hvad angår spørgsmålet
om PET’s kilder og de overvågede miljøer, skal det yderligere bemærkes, at PET
ikke altid behøvede at sende kilder ind i en given bevægelse eller organisation.
En betydelig del af de personer, der var aktive i f.eks. Vietnambevægelsen, havde
også været med i atomkampagnen, og mange kritikere af Vietnamkrigen var
samtidig modstandere af NATO og EF. Det betød, at hvis PET havde en kilde
i NATO-modstanden, havde PET dermed ofte også en kilde i EF-modstanden.
Det betyder også, at mange af de oplysninger, der beror i PET’s emnsag på f.eks.
EF-modstanden, reelt er overskudsinformation fra andre overvågninger.
PET’s overvågning af protestmiljøer og folkelige bevægelser illustrerer et tredje
aspekt af PET’s virke under den kolde krig: Forholdet mellem PET og det åbne
politi. Det fremgår ovenfor samt af andre af Kommissionens delberetninger, at
der gennem hele den kolde krig eksisterende en vis konkurrence mellem PET og
det åbne politi. Det er den problemstilling, der ligger til grund for spørgsmålet
om omfanget af PET’s samarbejde med øvrige politimyndigheder i forbindelse
med den såkaldte Blekingegadebandesag. Nærværende bind dokumenterer, at
Københavns Politi i første halvdel af 1980’erne ønskede etableret et udvidet samarbejde
med PET i overvågningen af BZ-Brigaden, og det fremgår af kilderne,
at Københavns Politi i en periode fandt, at PET ikke havde været tilstrækkeligt
imødekommende over for Københavns Politis anmodninger om PET’s bistand.
Når PET’s overvågning af protestmiljøer og folkelige bevægelser betragtes under
et, det vil sige fra omtrent 1960 frem til 1989, tegner der sig følgende billede:
I anden halvdel af 1960’erne og i begyndelsen af 1970’erne forsynede PET
hyppigt Københavns Politi med oplysninger, når dele af Vietnambevægelsen arrangerede
demonstrationer. Det var især tilfældet, når demonstrationerne skulle
foregå foran den amerikanske ambassade, eller i de tilfælde, hvor PET havde
oplysninger om, at der var planlagt uro. I månederne op til Verdensbankens og
Den Internationale Valutafonds årsmøde i København i 1970 forsynede PET ofte
Københavns Politi med oplysninger om planlagte aktiviteter, og fra 1983 og i de
444 PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989