PET'S OVERVÅGNING AF PROTESTBEVÆGELSER 1945-1989

Fredsbevægelser 1950-1989
fik Samarbejdskomitéen sit store gennembrud med et protestmøde foran den
amerikanske ambassade (den 13. august 1977), en underskriftsindsamling med
120.000 navne, en særskilt underskriftsindsamling for forfattere foranstaltet af
digter Erik Stinus, og desuden blev der indrykket en række dagbladsannoncer,
ligesom det lykkedes at få politikere fra Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet
og Kristeligt Folkeparti til at engagere sig i spørgsmålet. 1047
I USA synes kritikken at være blevet hørt. Måske ikke så meget den danske,
men mere generelt den vesteuropæiske kritik. I første halvdel af april 1978 meddelte
præsident Jimmy Carter under alle omstændigheder, at USA ville videreføre
produktionen af neutronbombens ikke-atomare dele, men udskyde produktionen
af selve bomben. Dette budskab fik imidlertid ikke Samarbejdskomitéen til at stoppe
sin agitation. Således gennemførtes efter Carters erklæring enkelte af komitéen
planlagte arrangementer (demonstrationer i København, Århus og Frederikshavn
samt fortsættelse af underskriftsindsamling og annoncekampagne), og det var først
i sommeren 1978, at aktiviteterne stilnede af. Havde spørgsmålet om neutronbomben
vakt Samarbejdskomitéen, så havde de af komitéen foranstaltede aktiviteter
desuden givet næring til, at komitéens kritikere i stigende grad karakteriserede den
som en kommunistisk dækorganisation. Der er i litteraturen uenighed om, hvorvidt
en sådan kritik var rimelig. Nikolaj Petersen vurderer, at Samarbejdskomitéen
”langt hen ad vejen med rette, blev betragtet som en kommunistisk domineret
organisation.” 1048 Søren Hein Rasmussen er derimod af den opfattelse, at sådanne
beskyldninger ikke forekommer ”helt rimelige”. Der var ganske vist kommunister i
organisationens ledelse og i de tilsluttede organisationer, men der var, hedder det,
”virkelig tale om en politisk meget bred organisation, hvor ikke mindst De Radikale
havde et stort ord at skulle have sagt.” Hein Rasmussen skriver videre, at det
var ”uretfærdigt”, at Lasse Budtz i april 1978 forlod Samarbejdskomitéen med den
begrundelse, at komitéen udelukkende kritiserede Vesten, for det kunne ”dårligt
være” anderledes ”i den givne situation.” Hein Rasmussens synspunkt er, at det var
USA, der stod fadder til neutronbomben, og derfor måtte Samarbejdskomitéen
følgelig kritisere USA. 1049
hertil Andreas Vogtmeier, Egon Bahr und die deutsche Frage. Zur Entwicklung der sozialdemokratischen
Ost- und Deutschlandspolitik vom Kriegsende bis zur Vereinigung (Dietz, 1996).
1047 Søren Hein Rasmussen, Sære alliancer, s. 175.
1048 Citeret efter Nikolaj Petersen, Europæisk og Globalt Engagement 1973-2006, s. 282. Poul Villaume
karakteriserer i lighed hermed Samarbejdskomitéen som DKP-domineret. Se Poul Villaume, Lavvækst
og frontdannelser 1970-1985, s. 299.
1049 Citeret efter Søren Hein Rasmussen, Sære alliancer, s. 177.
282 PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989